Annonce
Krimi1 time siden (opd. 50 min siden)

Lejlighed står i flammer: Totalt overtændt

Er rykket ud til en voldsom brand i Tingbjerg i København - beboerne må angiveligt springe ud af vinduerne for at redde sig selv. En person er nu fundet død
Af: Ritzau
Branden er meget voldsom her på Virkefeltet i Tingbjerg.
Branden er meget voldsom her på Virkefeltet i Tingbjerg.
 Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Annonce

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Beredskabet og Københavns Politi er fredag formiddag til stede ved en lejlighedsbrand i Tingbjerg i København.

Det oplyser vagtchef Anders Frederiksen, Københavns Politi, til Ritzau.

Ifølge Ekstra Bladet skal flere beboere være hoppet ud af deres vinduer i bagsiden af den brændende bygning.

Brandfolk satte massivt ind for at slukke branden.
Brandfolk satte massivt ind for at slukke branden.
 Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Ejendommen ligger på Virkefeltet. Ifølge vagtchefen er lejligheden overtændt.

Politiet oplyser på X, at en person er fundet død i forbindelse med branden.

Annonce

Pia: - Pludselig væltede der sort røg forbi mit vindue

Pia Huniche Wiborg er en af beboerne, der ifølge TV 2 fredag var meget tæt på branden. Så tæt at hun løb ud af sin lejlighed i bare tæer for at redde sig selv.

– Pludselig væltede der sort røg forbi mit vindue.

- Der var kulsort. Jeg blev meget bekymret, siger hun til TV 2.

Uden sko løb hun ned på gaden, hvor naboer stod med børn og prøvede at få overblik.

Men også her var der mørk røg, og Pia søgte hurtigt tilbage til lejligheden for at lukke vinduerne og beskytte sig mod den giftige luft.

I opslaget beskrives branden som eksplosionsagtig.

Umiddelbart tyder intet på, at der skal være sket noget kriminelt. Men Københavns Politi skal undersøge lejligheden nærmere, lyder det på X.

Sådan så det ud på stedet umiddelbart efter, at branden var brudt ud.
Sådan så det ud på stedet umiddelbart efter, at branden var brudt ud.
 Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Flere af de omkringliggende lejligheder er evakueret i forbindelse med politiet og brandvæsenets arbejde på stedet.

Branden blev anmeldt til politiet klokken 9.44.

Annonce

Sponsoreret indhold