Forlovet og gravid? Nu svarer Kevin "Bro" på rygter om Sille Thorsen
LÆS OGSÅ: SÅDAN ER DERES FORHOLD I DAG
Frem og tilbage, frem og tilbage. Sådan kan man med rette snildt beskrive forholdet mellem Kevin "Bro" Andreasen og Sille Thorsen.
Officielt gik tv-parret fra hinanden i januar, men siden har de ad flere omgange forsøgt at genfinde melodien, efter "Ex on the Beach"-stjernen var "Sydpå"-sangeren utro.
Mens Kevin og Sille selv forsøgte at finde hoved og hale i deres forhold, begyndte flere rygter at florere. De vildeste gik på, at de to skulle være forlovede, at hun skulle være gravid.
Det spurgte SE og HØR sangeren om til pressemøde på "Villa of Broken Hearts".
Her indrømmer Kevin, at han rigtigt nok har givet Sille en ring efter deres brud, men det var altså ikke mål om et bryllup.

- Det der med, at vi skulle være forlovede… jeg har svært ved at sige ”jeg elsker dig”, så at give en ring er min måde at sige det på.
- Det er ikke en ”vil du gifte dig med mig”-ring, slår Kevin fast.
Så I var ikke forlovede?
- Nej, vi var ikke forlovede, overhovedet ikke.
Og hun er ikke gravid?
- Nej! Ikke med mig i hvert fald, så meget kan jeg sige. Hvis hun er gravid, må i spørge hende.
Se det hele i videoen øverst i artiklen!