
Vilde rygter: Har Robert Irwin scoret Netflix-stjernen Xochitl Gomez?

Robert Irwin har tilsyneladende taget USA med storm.
Forleden vandt han ikke bare det populære danseprogram "Dancing With The Stars", men han blev også spottet med den amerikanske skuespillerinde Xochitl Gomez.
Og nu forlyder der rygter om, at den dyreglade kendissøn simpelthen skal have scoret Netflix-stjernen, der er kendt fra "The Baby-Sitters Club".
Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie blev de to kendisser spottet sammen få timer før danseprogrammets finale.
Her besøgte Xochitl Gomez på settet og gav ham en buket blomster, ligesom de to krammede og grinte løs sammen.

Det er dog uvist, om der er en spirende romance i gang mellem 21-årige Robert Irwin, søn af Steve Irwin, og den 19-årige Xochitl Gomez, eller om de blot er venner.
Xochitl Gomez har nemlig i kølvandet på romancerygterne slået fast, at hun er single.

Ikke desto mindre hang hun angiveligt ud med Robert Irwins venner og familie backstage i løbet af finaleprogrammet, fortæller kilder til det amerikanske medie.
Skuespillerinden har selv medvirket i danseprogrammet i 2023, hvor hun - ligesom Robert Irwin - vandt det hele.
Hun medvirkede også i programmet som gæstedanser tidligere på sæsonen i år, hvor hun dansede med ja... du har nok gættet det: Robert Irwin.
Xochitl Gomez er dog ikke den eneste, som Robert Irwin er blevet kædet romantisk sammen med i løbet af programmet.
Der har også floreret rygter om, at der skulle være kærlighed i luften mellem ham og en backstagedanser, som han er blevet spottet sammen med ved flere lejligheder.
Læs mere om det ved at klikke på linket herunder:
