Annonce
Kendte1 time siden

Mads Vad afslører hemmelig ”Vild med dans”-skade: Hun blev hastet til lægen inden liveshow

Skuespillerdansepartneren Søs Egelind blev under ”Vild med dans” i al hemmelighed hastet til lægen. Den historie fortæller Mads Vad nu om i ”Af Banen”
I "Af Banen" løfter Mads Vad sløret for en af de mere alvorlige skader, som en af hans dansepartnere pådrog sig i al hemmelighed.
 Video: Heine Jørgensen. Journalist: Oliver Morell Andersen.
Annonce

LÆS OGSÅ: Taler ud om ”Vild med dans”-chok: – Som om, at man var blevet skilt fra sin hustru

Mange ting bliver sagt og skrevet om ”Vild med dans” år efter år.

Men nogle historier forbliver hemmeligheder.

Og lige netop en hemmelighed fra ”Vild med dans”-tiden hiver Mads Vad frem og fortæller om i detaljer i det seneste afsnit af ”Af Banen”.

Annonce

Her skal vi tilbage til 2015, hvor sæson 12 fandt sted.

Sæsonen endte med at blive vundet af Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen, og her blev Mads Vad nummer fire sammen med Søs Egelind.

Det var dog ved at gå helt galt for Søs Egelind og Mads Vad i uge otte.

- Jeg kan huske en fredag, hvor vi skulle danse rumba. Og Søs kommer gående derude (i studiet, red.), og jeg kigger ned ad gangen, og jeg kan se, at Søs kommer haltende om fredagen. Jeg tænker: ”Åh nej…”. Kæmpe mareridt. For hun skal jo strække knæene. Det er rumba for fa’en.

Annonce

- Jeg spørger, hvad der er sket, og hun siger: ”Ikke noget, pyt!”. Det siger hun tit. Søs siger, at hvis man kan sige pyt til noget, så gør det. Og hun siger også, at det går også tit godt. Hun er vidunderlig.

Men vidunderligt var ikke synet som Mads Vad blev præsenteret for, da Søs Egelind viser skadens omfang til dansepartneren.

- Jeg får hende til at vise mig knæet, som jo er dobbelt størrelse! Hendes ene knæ er dobbelt så stort som det andet. Og jeg siger: ”Søs, mulle. Det der er ikke bare pyt. Det går ikke. Du kan ikke støtte på knæet”. Det kunne hun så godt se, og heldigvis fik vi hende overtalt til at tage ud til en læge.

Annonce

Og her husker Mads Vad det som om, at lægen på næsten magisk vis får gjort skuespilleren klar til at danse igen.

- Det der så sker er, at hun får drænet noget væske ud af knæet, på med noget bandage, og så kom hun tilbage og så dansede hun hele rumbaen. Fuldstændig sindssygt. Men det er Søs. Hun er for vild.

Mads Vad fik sig et chok en af fredagene i 2015, da Søs Egelind mødte haltende ind i studiet. Der skulle dog mere end smerter i knæet til at slå skuespilleren ud af kurs.
Mads Vad fik sig et chok en af fredagene i 2015, da Søs Egelind mødte haltende ind i studiet. Der skulle dog mere end smerter i knæet til at slå skuespilleren ud af kurs.
 Foto: Claus Poulsen

- Man når at tænke tusind forskellige tanker, men man skal alligevel prøve at bevare roen. Det var så vildt.

Annonce

Bare ugen forinden Søs Egelinds hemmelige skade var også Mads Vad i skadesproblemer.

En fibersprængning betød nemlig, at Mads Vad næsten ikke kunne træne op til parrets wienervals i uge syv, og derfor måtte de også ændre i koreografien.

Du kan høre Mads Vad fortælle mange flere røverhistorier fra ”Vild med dans”-tiden og om tiden før og efter ”Vild med dans” i ”Af Banen”-afsnittet herunder.

Annonce

Sponsoreret indhold