Annonce
Sport4 timer siden

"Landstræner søger kærlighed": Helle Thomsen har aldrig fundet den rigtige mand

Den danske landstræner er alene og har aldrig stiftet familie
Helle Thomsen bruger næsten al sin tid på håndbold. 
Helle Thomsen bruger næsten al sin tid på håndbold.
 Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

LÆS OGSÅ: Kunne ikke bruges: Nu fortæller hun om "bruddet"

Hun bruger ufatteligt mange timer på håndbold og har næsten altid gjort det. Hvis det ikke er træninger eller kamp, så er det forberedelser, møder, planlægning eller ud at se håndboldkampe.

Det er vist fair at sige, at for 54-årige Helle Thomsen fylder håndbold hvis ikke alt så i hvert fald det meste af hendes tid.

Det har til gengæld undervejs i den allerede flotte trænerkarriere også haft sine konsekvenser. Det fortæller hun i TV 2-dokumentaren "Helle for Danmark".

Hun har nemlig aldrig stiftet familie.

I dokumentaren fortæller hun, at hun som de fleste andre havde ungdomskærester, men at det hurtigt blev svært at forene med en spiller- og trænerkarriere, der tidligt tog hende til udlandet.

- Jeg har ikke stødt på den her mand, hvor man skulle have nogle børn sammen, så det er ikke et bevidst valg, det er bare sådan, det er blevet. Nu er jeg blevet så gammel, at alt det med børn er ovre, fortæller hun, men afviser dog på ingen måder kærligheden.

- Hvis den rigtige dukker op, så er jeg ikke i tvivl om, at så er jeg også åben for det, men han har ikke banket på min dør endnu, siger hun og joker med, at hun kunne være med, hvis der blev lavet et program, der hedder "landstræner søger kærlighed".

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-26/20251121_JSU8367.jpg
Helle Thomsen har aldrig fundet "sit livs kærlighed".
 Foto: Jesper Sunesen

En plejedatter

Det kan godt være, at Helle Thomsen aldrig har fået sine egne børn.

Til gengæld blev hun i en ret ung alder plejemor til håndboldspilleren Sabine Pedersen, der flyttede ind hos den nuværende landstræner.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-26/20140915-205924-3-1920x2650web.jpg
Sabine Pedersen blev plejebarn hos Helle Thomsen.
 Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Den dag i dag betragter hun også Sabines datter som sit barnebarn, ligesom plejebarnets datter kalder Helle Thomsen for mormor.

En kernefamilie blev det måske ikke tid, men så fik hun noget andet, der fylder hendes liv med kærlighed.

Annonce

Sponsoreret indhold