Annonce
Kendte3 timer siden

Mads Vad retter kritik af ”Vild med dans”-dommerne: Bliver opslugt af den gode stemning

Da den tidligere ”Vild med dans”-danser gæstede programmet som gæstedommer, havde han sat sig for at være lidt mere kritisk end den normale dommertrio. For selvom trioen gør det godt, savner Mads Vad til tider den konstruktive kritik
Mads Vad savner til tider, at dommertrioen går lidt mere til parrene, når de alligevel ikke har tænkt sig at uddele topkarakter. Det fortæller "Vild med dans"-legenden i "Af Banen".
 Video: Heine Jørgensen. Journalist: Oliver Morell Andersen
Annonce

LÆS OGSÅ: Silas Holst forklarer dommerdrama: Det er ikke personligt

Man skulle tro, at ingen kritik i ”Vild med dans” ville betyde, at et par ville score noget nær topkarakter.

Men det har ikke været tilfældet i den allersidste sæson af ”Vild med dans”, hvor ingen kritik fra dommerne ikke nødvendigvis betyder høje karakterer.

Annonce

Det har SE og HØRs ”Vild med dans”-ekspert pointeret, og det har Silas Holst også pointeret.

Nu melder Mads Vad sig også på banen.

I det nyeste afsnit af SE og HØR-podcasten ”Af Banen” fortæller han, at han gik ind til programmet som gæstedommer med en helt særlig plan.

- Jeg prøvede virkelig – som gæstedommer – at være den dommer, som jeg altid har ønsket mig skulle sidde i panelet, selvom jeg synes, at de tre dommere gør det godt på hver deres måde. Jeg ville være meget faglig og gå til parrene og sørge for at forklare seere om, hvad der var på spil, og hvad det er, at parrene mangler for at få næste karakterer.

Annonce

- Ikke bare give dem et syvtal, men fortælle, hvad de så mangler for at få otte. I min verden, er det eneste tidspunkt, hvor en dommer i ”Vild med dans” ikke kritiserer et par, er hvis de får 10. Man kan ikke sige: ”Det var vidunderligt, du får et nital.” Så skal du sige, hvad de mangler for at få et 10-tal. Det synes jeg er vigtigt for ”Vild med dans”, og det prøvede jeg at gøre.

Annonce

Med 17 ”Vild med dans”-sæsoner på cv’et har Mads Vad også oplevet lidt forskellige dommerkonstellationer, og der er ingen tvivl om, at han selv – på den gode måde – fik at føle, når det var tre helt særlige dommere, der sad ved bordet.

- Jeg synes, at når vi i gamle dage gik op til dommerpanelet og Jens (Werner, red.), og Britt (Bendixen, red.) og Anne (Laxholm, red.) sad der, så var der noget på spil hvert eneste sekund. Det er altid svært at tage over for tre så kæmpestore personligheder.

Annonce

Mads Vad pointerer, at han ser Lene James Mikkelsen som den dygtigste dommer i verden inden for latinddans, og kalder også Marianne Eihilt for en af verdens dygtigste standarddansere og Sonny Fredie Pedersen for en danser, der ved at om showdans og performance.

Der var ingen dårlig stemning mellem de fire dommere, men Mads Vad havde en plan om at gå lidt mere kritisk til værks end de andre dommere, når behovet var der.
Der var ingen dårlig stemning mellem de fire dommere, men Mads Vad havde en plan om at gå lidt mere kritisk til værks end de andre dommere, når behovet var der.
 Foto: Hanne Juul

Der er dog et men.

- Men ja, jeg synes, at de nogle gange bliver lidt for opslugt af den fantastiske stemning, der er inde i studiet. Og det kan jeg godt forstå, for stemningen er helt unik.

Annonce

I ”Af Banen” slutter den tidligere dobbelte ”Vild med dans”-vinder af med at sige, at der selvfølgelig også er forskel på at sidde i panelet som gæstedommer, og at sidde der fast hver fredag.

- En ting er at være gæstedommer i et program, hvor man bare kan fyre den af. Det er nogle andre præmisser, og hvis jeg skulle sidde der 10 fredage, kunne jeg heller ikke fyre den af lige så meget alle 10 fredage. Det er også noget andet at sidde der en fredag, end at have siddet der rigtig mange fredage, som de tre andre har gjort.

Annonce

- Så inden man synes, at Mads Vad er en Jesus for panelet, skal man også huske, at de tre andre har siddet der rigtig mange fredage, så jeg har også kæmpestor respekt for, hvad de tre gør.

Du kan lytte til hele afsnittet af "Af Banen" med Mads Vad herunder.

Annonce

Sponsoreret indhold