Annonce
Kendte9 timer siden

Er gået fra konen: Nu bryder Jeff Brazier tavsheden

Jeff Brazier sætter nu ord på sit brud fra konen Kate Brazier, som han har været gift med i syv år
Jeff Brazier sætter nu ord på bruddet.
Jeff Brazier sætter nu ord på bruddet.
  Foto: Joel Ryan/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Slår op samme dag som sin far: Freddy Brazier skrider fra gravid kæreste

Tirsdag var en begivenhedsrig dag i Brazier-familien.

Først kom nyheden om at Jeff og Kate Brazier efter syv års ægteskab var gået fra hinanden.

Kort efter kom så nyheden om, at Jeff Braziers søn, Freddy, havde forladt sin gravide kæreste.

Det førstnævnte brud er dog ikke så friskt, som det ellers kunne fremstå.

Det fortæller Jeff Brazier på Instagram, hvor han bekræfter bruddet.

- Jeg er så fuld af kærlighed og taknemmelighed over for Kate. For alt det, vi har opnået, for hvor meget vi er vokset, for alt det, vi har gennemgået, skriver han og fortæller, at parret gik fra hinanden i sommer, men har holdt det skjult indtil nu for i ro at vænne sig til situationen.

Annonce

De nåede at være sammen i 12 år, og bruddet har taget hårdt på dem.

- Vi fortjener begge fuldstændig lykke, og vi er kede af, at vi i sidste ende ikke kunne give hinanden det, skriver han og forklarer, at det føltes som det rigtige tidspunkt at give slip.

46-årige Jeff Brazier har været med i et hav af tv-programmer.

Han blev kendt, efter han i 2001 var med i "Shipwrecked". Siden har han været med i programmer som "The Farm", "Dancing on Ice" og "Celebrity Masterchef", ligesom han også har været vært på flere programmer.

I 2023 deltog både han og sønnen Freddy også i programmet "Celebrity Race Across the World".

Annonce

Sponsoreret indhold