Annonce
Nyheder1 time siden

2-årig indlagt på hospitalet: Købte en Happy Meal på McDonald's

En 2-årig pige var tæt på at komme rigtig galt afsted, da hun var ne tur på McDonald's med sin mor
Det var en McDonald's-restaurant i byen Kassel i Tyskland, der blev det kedelige omdrejningspunkt i sagen.
Det var en McDonald's-restaurant i byen Kassel i Tyskland, der blev det kedelige omdrejningspunkt i sagen.
 Foto: ASSOCIATED PRESS
Annonce

Få ting kan få julelysene frem i skærmen på børn, som når man kører forbi en McDonald's. Endnu vildere bliver det, når mor eller far triller ind på parkeringspladsen, og ungen ved, at der snart venter både Happy Meal og legetøj.

Netop sådan en situation var en mor og hendes toårige datter i den 20. november i den tyske by Kassel. Julelysene i øjnene blev dog slukket hurtigere, end pigen kunne nå at pakke sit nye legetøj op.

Moren havde nemlig købt en vand med til datteren, men da hun tog den første tår, stak hun i et gigantisk skrig. Det beretter The Sun om.

Det skulle vise sig, at det slet ikke var vand, den lille pige havde hældt i svælget. Da moren bekymret duftede til vandflasken, var der ingen tvivl.

Den gennemsigtige væske duftede af sprit. Der var tale om en eller anden form for rengøringsmiddel.

Annonce

Det fik moren til at løbe ind til personalet efter hjælp, og ikke lang tid efter ankom en ambulance.

Den 2-årige pige blev behandlet på stedet, men for en sikkerheds skyld blev hun taget med til ekstra undersøgelser på hospitalet.

Hun slap heldigvis uden alvorlige skader.

Politiet har efterfølgende startet en efterforskning af hændelsen, men der arbejdes ud fra teorien om, at rengøringspersonalet har brugt flasket til af opbevare en eller anden form for rengøringsmiddel.

Den pågældende McDonald's samarbejder med politiet i efterforskningen.

Annonce

Sponsoreret indhold