Annonce
Sport5 timer siden

Sofie Bardrum kunne ikke bruges i Nykøbing: Nu fortæller hun om "bruddet"

Stregspilleren fik ikke forlænget sin kontrakt med ligaklubben. Nu har hun fundet lykken et andet sted
Sofie Bardrum står foran sin slutrundedebut med landsholdet. 
Sofie Bardrum står foran sin slutrundedebut med landsholdet.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Kunne have valgt udlandet: Kæresten ville være flyttet med

Landsholdsaktuelle Sofie Bardrum skiftede i sommer til den slovenske Champions League-klub RK Krim.

Et skifte, der kom efter tre succesfulde år i NFH, hvor stregspilleren udviklede sig til at blive en stor profil i den danske liga.

Alligevel var der ikke plads til hende på holdet, da hendes kontrakt udløb i sommer.

Hun var simpelthen ikke en del af klubbens fremtidsplaner.

Nu fortæller hun om måden, hende og klubben endte med at gå hver til sit.

- Jeg ville gerne have haft, at det var min egen beslutning, at jeg ikke skulle være i Nykøbing længere, men fred være med det, fortæller hun til SE og HØR.

- Det er ”gamet”. Vi er i et miljø, hvor man enten er købt eller solgt, og man har en værdi, der følger med. Sådan er det.

Selvom hun er træt af måden, parterne endte med at gå hver til sit på, så bærer hun ikke nag.

- Jeg har fået det til at fungere, så der er ikke mere i det for mit vedkommende, tilføjer hun.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-25/20251121_JSU8511.jpg
Sofie Bardrum er glad for skiftet til Slovenske RK Krim.
 Foto: Jesper Sunesen

Har det godt i Slovenien

Nu spiller hun så i den slovenske traditionsklub RK Krim.

En klub, der tilbage i starten af 2000'erne var en force i international håndbold med blandt andet to Champions League-titler.

Helt deroppe er klubben ikke længere, men 29-årige Bardrum har det som blommen i et æg i sin nye klub.

Annonce

På den måde endte "bruddet" med NFH med at blive held i uheld for landsholdsstregen.

- Jeg havde altid tænkt, at jeg gerne ville udlandet, og hvis det skulle ske, så skulle det nok være nu.

- Jeg er også et tryghedsmenneske, så det kunne sagtens være, at jeg var gået i ”stress-mode” og var endt med at blive. Jeg tænker, der var en mening med det hele.

Annonce

Sponsoreret indhold