Annonce
Kendte7 timer siden

René Fredensborg forklarer: Derfor er jeg fyret fra Ekstra Bladet

Den kendte journalist fortæller nu baggrunden for, at han ikke længere er ansat på Ekstra Bladet
René Fredensborg er færdig på Ekstra Bladet.
René Fredensborg er færdig på Ekstra Bladet.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Slår fast: René Fredensborg beholder sit job

Mandag kom det frem, at den kendte journalist var færdig hos Ekstra Bladet.

Forklaringen var en igangværende personalesag, som hverken han eller mediet ville sætte flere ord på - udover at det ikke handlede om MeToo eller narko.

Men nu har journalisten tilsyneladende ombestemt sig.

I et opslag på Instagram fortæller han nu om årsagen til fyringen.

- Der er tale om en situation, hvor jeg lavede en radiooptagelse i en arbejdsmæssig sammenhæng uden den anden parts vidende, skriver han og fortsætter:

- Mikrofonen var ikke skjult, men som journalist og satiriker er det altid mit ansvar tydeligt at oplyse, når der optages. Det gjorde jeg desværre ikke i denne situation.

Annonce

René Fredensborg kalder det en fejl og tilføjer, at han er "oprigtigt ked af at have bragt vedkommende i den position".

- Jeg ønsker at sige undskyld til den berørte part. Min handling har haft konsekvenser for vedkommende, og jeg tager det fulde ansvar, skriver han og tilføjer, at han har accepteret Ekstra Bladets beslutning om at fyre ham.

- Jeg skal ikke afvise, at jeg overfor min chefredaktør muligvis reagerede i affekt og havde en skarp og direkte tone, hvilket jeg hermed også skal beklage.

Nu vil han lære af fejlen, lyder meldingen.

Læs hele hans forklaring herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold