
Justin Bieber fanget på fersk gerning: Tisser løs på golfbane

Når man skal, så skal man.
Det måtte Justin Bieber også sande, da han i weekenden var ude og spille et slag golf med sine venner.
Her skulle popstjernen i hvert fald pludselig tisse så meget, at han med (golf)køllen i hånden måtte hen til en busk og lade vandet.
Det skriver Page Six, ligesom paparazzifotografer var hurtige til at snuppe et par billeder af tisseriet.
Her kan man se Justin Bieber tømme blæren, hvorefter han vandrer tilbage til vennerne med bukserne halvt på igen.

Ifølge det amerikanske medie fandt episoden sted i Palm Springs, Californien.
Justin Bieber rendte rundt med en øl, før han spillede golf, så mon ikke det var derfor, det pludselig blev svært for ham at holde sig.
Den slags har det jo med at sætte gang i blæren.
31-årige Justin Bieber kan risikere at blive straffet for sit lille våde foretagende.
I Californien kan man nemlig få en bøde på 1.000 dollars og/eller op til seks måneders fængsel for at tisse i offentligheden.
Det er dog uvist, om golfbanen var offentlig eller privat, men mon ikke også, at sangeren slippet uanset.
