Pia Kjærsgaard blev oldemor kort før valgkamp: - Nu skal der krammes

LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard er blevet oldemor: Kæmpe gave
I starten af oktober kunne Pia Kjærsgaard, 78, afsløre en glædelig nyhed.
Her kunne den kendte politiker nemlig fortælle, at hun har fået sit allerførste barnebarn.
Dansk Folkeparti-profilen har dog ikke rigtig haft tid til at tilbringe tid med den lille dreng.
Det fortæller hun til SE og HØR og den fremmødte presse mandag aften i Cirkusbygningen til "Året der gak".
- Jeg har jo ikke engang rigtig haft tid til at nyde den lille knægt endnu. Men det er skønt.
- Så nu må vi tage revanche, lyder det fra Pia Kjærsgaard.
Politikeren fortæller videre, at hun har været ude at se barnebarnet, men....
- Ja, men jeg har ikke rigtig krammet ham og været om ham og sådan noget. Så nu skal der krammes.
- Nu skal jeg mærke den lille unge der, fortæller Pia Kjærsgaard.
Har været slidsomt
78-årige Pia Kjærsgaard opnåede 98.836 personlige stemmer ved valget til Region Østdanmark.
Hun altså næsten fire gange så mange stemmer som nummer to i samme region, regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Han fik 25.062 personlige stemmer.

Den politiske veteran fortæller, at hun er glad for det gode valg, som hun havde. Men valgkampen har været hård, fortæller hun.
- Det har jo været slidsomt, fordi det er hårdt. Det er det, og igen så de der kommunalvalg og regionrådsvalg, de ligger jo fast i vinterperioden. Så det er koldt, men jeg vidste jo, hvad det var, og jeg har prøvet det så mange gange.
- Men derfor er det også dejligt, at det er endt godt. Det er jeg utrolig glad for, lyder det fra Pia Kjærsgaard.