Babylykke: Mallory Swanson er blevet mor

LÆS OGSÅ: Julie Scaglione var i chok over Søren Hansen-fyring: – Det var meget pludseligt
Lykken er stor hos Mallory Swanson, 27.
For den amerikanske fodboldspiller er nemlig blevet mor, og det er for første gang.
Det afslører hun i et opslag på Instagram sammen med sin mand, baseball-spilleren Dansby Swanson, 31.
- Josie James Swanson. Vi elsker dig mere, end du nogensinde vil vide, babygirl, lyder det fra sportsparret, der altså afslører navn og køn på den nyfødte baby.
Ifølge People var det tilbage i maj, at Mallory og Dansby Swanson kunne fortælle, at de ventede deres første barn sammen.
Det skete også i et opslag på Instagram.
- Vores største velsignelse, skrev parret, hvor de kunne ses i matchende outfits med scanningsbilleder af den lille pige i hånden.
Mallory og Dansby Swanson blev gift i december 2022. Ceremonien fandt sted på luksusresortet Lake Oconee i Greensboro, Georgia.
Ifølge People begyndte de nybagte forældre at date i 2017.
Mallory Swanson er amerikansk fodboldspiller, der spiller for Chicago Stars og det amerikanske kvindelandshold.
Hun repræsenterede blandt USA ved OL i Rio de Janeiro i 2016 og ved OL i Paris i 2024.
Dansby Swanson spiller for The Chicago Cubs i den bedste amerikanske baseballrække, Major League Baseball.