Annonce
Reality4 timer siden

Victoria Lundager deler ubehagelig togoplevelse: Adskilt fra sin baby

”Bachelor”-deltageren blev til hendes store skræk låst ude af den togvogn, hvor hendes datter på syv måneder lå og sov
"Bachelor"-deltageren Victoria Lundager havde en meget kedelig oplevelse, da hun lørdag skulle rejse med tog til familien i det jyske.
"Bachelor"-deltageren Victoria Lundager havde en meget kedelig oplevelse, da hun lørdag skulle rejse med tog til familien i det jyske.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: Hemmeligt brud afsløret: Aitch er blevet single

En togrejse til det jyske udviklede sig lørdag til en chokerende oplevelse for den tidligere ”Bachelor”-deltager Victoria Lundager.

Her blev hun nemlig låst ude af sin togvogn, hvor hendes syv måneder gamle datter Agnes befandt sig.

Det skriver hun på sin Instagram-profil.

27-årige Lundager faldt i begyndelsen af sin rejse i snak med en ældre sød dame.

Da hun senere skulle på toilet, tilbød den ældre dame at se efter Agnes, mens Victoria Lundager fandt et ledigt toilet længere nede i toget.

På vej tilbage fra toiletbesøger fandt småbarnsmoren dog til sin skræk ud af, at døren mellem togvognene var blevet låst af.

Annonce

- Jeg går i panik. Min baby på syv måneder ligger på den anden side, og jeg aner ikke om hun er vågnet og er helt ulykkelig, skriver hun.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-24/_20240823_1SL5009-Boglancering-Bolle-med-ost-SH-106.jpg
Victoria Lundager har Agnes med "Bachelorette"-deltageren Jonas Dahl Grue.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Victoria Lundager forsøgte febrilsk at finde nogen, der kunne åbne døren, men personalet befandt sig i den forkerte ende af toget.

I stedet bankede hun på døren til lokoføreren, men han foreslog blot, at hun ventede ti minutter, til toget ankom til Skanderborg og gik over i sin vogn via perronen.

Annonce

Han kontaktede herefter, efter overtalelse fra "Bachelor"-deltageren, personalet, men de oplyste, at det ville tage for lang tid at åbne dørene, der adskilte togvognene.

- Det føltes som de længste minutter i mit liv! Og jeg var både rasende og virkelig ked af det. For jeg kunne ikke bære tanken om, at Agnes var grådkvalt i en fremmedes arme, skriver Victoria Lundager, der løb tilbage til sin vogn så snart toget holdt stille på perronen.

Annonce

Det skulle vise sig, at den lille pige intet havde opdaget i forhold til Victorias tur gennem toget, da Agnes fortsat befandt sig i drømmeland, da hendes mor endelig kunne vende retur til sin plads.

Victoria Lundager har valgt at tagge DSB i sit opslag, og sørme om ikke de danske statsbaner har reageret på opslaget.

Her undskylder man situationen og oplyser, at der er mulighed for at klage over oplevelser på togrejsen.

Annonce

Sponsoreret indhold