Caroline Flemings "hemmelige" ven for retten: Tiltalt for bedrageri i millionklassen

LÆS OGSÅ: Kvindelig dansk tv-profil fængslet: Tiltalt for salg af narkotika
Overfakturering for i alt 1,15 millioner kroner - og et erstatningskrav på 6,2 millioner kroner fra Region Hovedstaden.
Sådan lyder de voldsomme anklager mod 50-årige Jonas Hertz og hans lægemakker, der sammen har ejet Charlottenlund Lægehus.
Ifølge anklagemyndigheden har de to brugt lægehuset til at begå omfattende databedrageri ved systematisk overfaktuering fra 1. januar 2017 til 9. april 2021 - de nægter sig skyldige, skriver Politiken, der har dækket sagen omfattende.

Men politiet er af en helt anden omfattelse, de mener derimod, at Jonas Hertz - der er gode venner med den tidligere baronesse Caroline Fleming - sammen med sin makker har lænset den danske statskasse for 1,15 millioner kroner.
De to tidligere praktiserende læger fik i februar 2022 frataget dere ydernumre og retten til at drive lægeklinik for offentlige kroner - i dag er de ansat ved Charlottenlund Lægehus, skriver Politiken.
Ifølge avisen er en tredje ansat tiltalt for medvirking til den omfattende svindel - personen har angiveligt hjulpet med at lede, insturere og undervise andre ansatte i at overfaktuere.
Den massive svindel skal ifølge politiet være sket ved i over 13.000 tilfælde at have faktueret Region Hovedstaden for patientydelser, der ikke fandt sted eller var regionen uvedkommen.
På den måde fik lægehuset en lind strøm af penge fra vores allesammens pengekasse, skriver den landsdækkende avis.
Sagen mod de tre læger begynder mandag ved Retten i Lyngby, som har afsat hele 28 dage til behandlingen af sagen - sagen forventes afsluttet i april 2026.
Jonas Hertz og hans lægemakker risikerer flere år bag tremmer, hvis de bliver kendt skyldige - forholdene har en strafferamme på op til otte års fængsel.