Mads Langer hylder sine kendisvenner: - Den familie, vi selv vælger

LÆS OGSÅ: Mads Langer afviser: Har ikke en kæreste
Mads Langer, 42, har delt et rørende opslag på Instagram, hvor han hylder sine tætte venskaber med en række danske kendisser.
Til de mange billeder af sine berømte venner har sangeren skrevet et følelsesladet digt om venskabets betydning, der har fået flere af hans godt 126.000 følgere til at trykke like.
- Venskab er et stille sted, hvor man kan lægge sit hjerte fra sig uden at være bange for, at nogen træder på det, skriver Mads Langer i opslaget.
Han fortsætter med at beskrive venskab som et rum, hvor man kan være både stærk og sårbar uden at skulle forklare sig.
Blandt billederne af musikerens kammerater gemmer sig blandt andre Malte Ebert, Christopher Nissen, Rasmus Seebach, Tim Christensen, JJ Paulo og Oliver McEwan. Et par kvinder, blandt andre Sarah Grünewald har også fundet vej til Langers venskabsgalleri.
Kærlighedens sande form
I det poetiske opslag dykker "Fact-Fiction"-sangeren ned i, hvad ægte venskab betyder for ham. Han beskriver det som den hånd, der ikke slipper, når lyset slukker, og den stemme, der minder én om, hvem man er, når man selv har glemt det.
- Et ægte venskab bærer ikke masker. Det kræver ikke præstation, det kræver tilstedeværelse, lyder det fra Mads Langer.
Han slutter sit digt af med en særligt rørende pointe:
- Og nogle gange er venskab den familie, vi selv vælger.
Opslaget har tidligt vundet stor genklang blandt fans, der kvitterer med likes og kærlige kommentarer til den populære sangers hyldest.
Se billederne - og læs digtet - i Mads Langers opslag her: