Annonce
Krimi4 timer siden (opd. 1 min siden)

Person er fundet død efter brand i landejendom

De pårørende til en omkommet person er blevet underrettet, oplyser politiet ifølge TV Syd
En person er søndag fundet omkommet i en brand.
En person er søndag fundet omkommet i en brand.
 Foto: Presse-fotos.dk
Annonce

En person er søndag fundet omkommet i en brand mellem Lunderskov og Vejen.

Der er tale om en 62-årig mand, som er ejendommens beboer.

Han blev fundet livløs på stedet og efterfølgende erklæret død, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mandens pårørende er underrettet.

Alarmen om branden på en landejendom på Koldingvej mellem Lunderskov og Vejen lød lidt efter klokken 13.

Koldingvej blev spærret i forbindelse med politiets arbejde.

Både kriminalteknikere og hunde er til stede i forbindelse med efterforskningen af hændelsesforløbet.

Men søndag aften kort før klokken 19.45 oplyser politiet på X, at vejen nu er genåbnet.

Her lyder det samtidig, at der ikke er noget, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag mandens død.

Annonce

Sponsoreret indhold