Annonce
Sport4 timer siden

Emma Friis og Anne Mette Hansen reagerer på klubkaos og fyring: – Det har været en turbulent tid

For et par uger siden blev cheftræner Adrian Vasile fyret i CSM Bucharest, imens teammanager Cristina Varzaru selv valgte at gå. Nu fortæller to af klubbens danske spillere om kaosset inden fyringen
Kaos og trænerfyring stod på menuen tidligere på måneden i rumænske CSM Bucharest. Nu sætter to af klubbens danske stjerner ord på situationen.
Kaos og trænerfyring stod på menuen tidligere på måneden i rumænske CSM Bucharest. Nu sætter to af klubbens danske stjerner ord på situationen.
 Foto: Mikael Rieck & Jesper Sunesen & John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Bekræfter: Dansk stjerne forlader Danmark

Efter kun fire måneder i spidsen for CSM Bucharest blev cheftræner Adrian Vasile tidligere på måneden fyret i CSM Bucharest.

Her var der utilfredshed med resultaterne, men rumænske medier meldte også om interne spændinger i klubben.

Det rumænske sportsmedie GSP, meldte om et større skænderi efter Bucharests nederlag i Champions League til Krim Ljubljana i slutningen af oktober, hvor teammanager Cristina Varzaru skulle have talt hårdt til spillerne.

Nu reagerer to af CSM Bucharests danske stjerner, Emma Friis og Anne Mette Hansen, på den ikke helt rolige trænerfyring.

- Det er aldrig sjovt at stå og være en del af sådan noget, men sådan er det også nogle gange, når man er i udlandet. Der kommer fyringerne lidt hurtigere, hvis resultaterne ikke kommer. Så det var egentlig ikke noget, som overraskede mig som sådan, men det er aldrig fedt at være en del af, siger Emma Friis til SE og HØR.

Annonce

Også Anne Mette Hansen ser tilbage på de seneste par uger som kaotiske.

- Det har været en turbulent tid efter fyringen, men det har faktisk været fint de sidste par uger. Det er aldrig sjovt, men som trup har vi det egentlig ret godt sammen. Vi må se, hvordan det bliver med en ny træner. Jeg håber, vi kan få lidt optur efter nytår, siger hun, inden den danske stjerne knytter en kommentar til Varzarus ”sviner” til truppen.

Annonce

- Det var ikke i omklædningsrummet, men hun dukkede op og gav os en ”kær” besked på hotellet. Hun kan godt sige nogle gode ting, smågriner hun.

Afskeden med Adrian Vasile og Cristina Varzaru har da heller ikke gjort noget dårligt for stemningen i omklædningsrummet – tværtimod.

- Stemningen er faktisk fin. Vi har et godt hold, og vi er nogle gode piger, der står sammen omkring det, og det er egentlig det vigtigste. Så lader vi dem, der sidder over os, tage de beslutninger, der skal tages. Nu blev det en fyring, og så må vi forholde os til det, lyder det fra Emma Friis.

Annonce

Sponsoreret indhold