Sagen er berammet: Patrick da Silva tiltalt for overgreb på børn

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk
LÆS OGSÅ: Patrick da Silva erkender: Krænkede 14-årig pige
Sagen mod Patrick da Silva er nu berammet.
Det er tirsdag 2. december, at den tidligere Superliga-spiller tager plads på anklagebænken ved Retten i Færøerne i en alvorlig sag, der kan sende ham flere år bag tremmer.
SE og HØR er i besiddelse af sagens anklageskrift, der kaster lys over en lang række alvorlige anklager mod 31-årige Patrick da Silva, der har optrådt for danske klubber som Brøndby, Lyngby og FC Nordsjælland.
Sagens første forhold handler om grooming, blufærdighedskrænkelse, deling af pornografisk materiale af personer under 18 år og forsøg på samleje med barn under 15 år mod betaling.
Forbrydelserne skulle have fundet sted i tidsrummet mellem den 1. januar 2024 til den 11. januar 2024.
Ville have sex med 12-årig
Ifølge det færøske politi skulle Patrick da Silva via Snapchat have opbygget en relation til et kvindeligt offer, som på daværende tidspunkt kun var 12 år.
Ifølge politiet udgav Patrick da Silva sig for at være 18 år, han bad pigen om at holde deres korrespondance hemmelig for sine forældre, og han opfordrede pigen til at sende private - herunder frække - billeder af sig selv.
Anklagemyndigheden i Færøerne mener også, at den tidligere Superliga-spiller stillede pigen spørgsmål af seksuel karakter, ligesom han angiveligt sendte flere billeder af sig selv - blandt andet af sin penis.

Det færøske politi anklager også fodboldspilleren for at have sendt billeder af seksuel karakter af andre til den 12-årige.
Derudover skulle Patrick da Silva have delt pornografisk materiale af personer under 18 år, eftersom han angiveligt sendte billeder af nøgen pige på 12 år til offeret.
Ifølge sagens anklageskrift forsøgte den tidligere Superliga-spiller også at betale sig til samleje med den 12-årige pige.
Patrick da Silva ville angiveligt have, at pigen skulle møde ham i København, hvor hun - ifølge politiet - så ville modtage 500 kroner for at have sex med ham.
Og 1000 kroner, hvis hvis pigen tog en anden med også. Det hele mislykkedes dog, eftersom pigen ikke ønskede det.
Piger i alderen 9-14 år
Sagens andet forhold hander om forsøg på grooming. Fra den 1. august 2024 til den 22. oktober 2024 skulle Patrick da Silva på Snapchat have forsøgt at opbygge relation til piger i alderen 9 til 14 år.
Ifølge anklagemyndigheden i Færøerne var det fodboldspillerens hensigt at udsætte pigerne for en seksualforbrydelse, eftersom han angiveligt udgav sig for at være mellem 12 og 16 år og opfordrede pigerne til at sende ham billeder af sig selv.

Sagens tredje og sidste forhold handler om grooming, blufærdighedskrænkelse og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.
Optage 7-årig, afklædt søster
Ifølge sagens anklageskrift skulle Patrick da Silva i perioden fra den 1. august 2024 til den 24. oktober via Snapchat have opbygget en relation til et andet offer i sagen.
Der er tale om en pige, der på daværende tidspunkt var 15 år.
Anklagemyndigheden mener, at fodboldspilleren ville udsætte pigen for en seksualforbrydelse, eftersom han angiveligt skrev, at det skulle være en hemmelighed, at de skrev sammen.
- At hun var nuttet, flot og sød.
- At hun skulle tage billeder af seksuel karakter af sig selv og sende til ham.
- At hun skulle optage billeder og/eller video af sine søster - der på tidspunktet var 7 og 12 år - mens de var afklædte.
Ligesom politiet mener, at Patrick da Silva sendte følgende til den 15-årige pige på Snapchat:
- 20 til 30 billeder af sig selv, hvor han var helt afklædt.
- En video, hvor han onanerede og talte om offeret og hendes søster, der skulle gøre noget seksuelt på ham.
- En video af seksuel karakter af andre, hvilket var egnet til at krænke pigens blufærdighed.

Anklagemyndigheden mener også, at Patrick da Silva udsatte den 15-årige for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, idet han flere gange fik pigen til at udføre seksuelle handlinger på sig selv.
Ifølge sagens anklageskrift formåede fodboldspilleren at få pigen til at filme det og sende ham videoer af dette.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf til Patrick da Silva, der riskerer flere års fængsel, hvis han bliver dømt.
Sagerne er fra dengang, hvor Patrick da Silva spillede for færøske KÍ Klaksvík og boede i Færøerne.
Krænkede 14-årig
Patrick da Silva forsøgte at blive beskyttet af et navneforbud i sagen, men retten afgjorde, at den tidligere Superliga-spiller ikke skulle beskyttes af et navneforbud.
Han blev tilbage i 2021 idømt 20 dages betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse.
- Jeg har sendt nogle billeder og en video, der var over grænsen, lige meget hvem de var blevet sendt til, sagde han til Ekstra Bladet efter domsafsigelsen.
Da sagen stod på, spillede da Silva i Lyngby. Men han mistede jobbet der som følge af sagen.
Dengang bekræftede klubben, at man fyrede spilleren ud fra en ikke-sportslig vurdering, hvilket førte til spekulationer, om det var da Silva, der var anklaget i sagen.
Og det var det altså.
Udover sine optrædener i Superligaen står Patrick da Silva også noteret for 16 kampe på de danske ungdomslandshold.