Annonce
Paradise Hotel3 timer siden

Premieredato for "Paradise Hotel" sæson 22 afsløret: De er med

Flere af de helt store realityprofiler er med, når sæson 22 af "Paradise Hotel" snart får premiere
Smugkig på sæson 22 af "Paradise Hotel".
 Video: Viaplay
Annonce

LÆS OGSÅ: Viaplay afslører: To nye "Paradise Hotel"-sæsoner på vej

Det er nu officielt: Den nye sæson af "Paradise Hotel" får premiere 1. januar 2026 – præcis ligesom sidste år.

Og ligesom dengang kan du altså forsøde årets første og største tømmermændsdag med en ordentlig omgang reality-drama.

Annonce

Det skriver Viaplay i en pressemeddelelse.

De første tre afsnit af sæson 22 bliver lagt ud på Viaplay 1. januar klokken 10, så du kan blænde op for dramaet, så snart du vågner efter nytårsaften.

Fra den efterfølgende uge sendes ét afsnit tirsdag-torsdag.

Sæson 21 markerede en tilbagevenden til det oprindelige "Paradise Hotel"-koncept, efter at Viaplay i 2022 forsøgte at modernisere formatet med en mere woke version kaldet "Paradise".

Annonce

Det nye koncept blev dog en fiasko, og i 2023 måtte programdirektør Kenneth Kristensen erkende:

- Vi forsøgte noget nyt og tog en chance med "Paradise", og vi dummede os.

Ligesom i sæson 21 fortsætter sæson 22 med dobbeltsengene på værelserne, og par bestående af en mand og kvinde. I seneste sæson vendte kåringerne af Mr. Paradise og Miss Paradise også tilbage - det blev Theis Horndrup og Christel Trubka, der netop er blevet nomineret i kategorierne "årets hotteste kvinde" og "årets hotteste mand" ved Reality Awards 2026.

Rikke Gøransson er endnu en gang vært, når sæson 22 af "Paradise Hotel" får premiere.
Rikke Gøransson er endnu en gang vært, når sæson 22 af "Paradise Hotel" får premiere.
 Foto: Janus Nielsen

Viaplay har endnu ikke officielt afsløret deltagerne, men SE og HØR har tidligere erfaret, at flere kendte ansigter vender tilbage på hotellet. Og der er altså tale om flere store realityprofiler fra netop "Paradise Hotel".

Læs mere om det her:

Tag et smugkig på sæson 22 af "Paradise Hotel" forud for premieren i videoen i toppen af artiklen.

Annonce

Sponsoreret indhold