Annonce
Krimi5 timer siden (opd. 5 timer siden)

Esben Bjerre om Sisse Sejr-sagen: - Tusind tak for opmærksomheden

Esben Bjerre - der er gift med stalkerdømte Sisse Sejr - tager for første gang bladet fra munden, efter at have været tavs om straffesagen der skete som følge af hans utroskab
Sisse Sejr indledte et sandt hævntogt, efter hendes mand havde en affære med en anden kvinde. Hævntogtet gik ud over elskerinden, der i lidt over en måned blev groft chikaneret og fik stjålet sin identitet.
Sisse Sejr indledte et sandt hævntogt, efter hendes mand havde en affære med en anden kvinde. Hævntogtet gik ud over elskerinden, der i lidt over en måned blev groft chikaneret og fik stjålet sin identitet.
 Foto: Thomas Laursen / Aller Medier
Annonce

LÆS OGSÅ: "Hvidvaskeren" Wael Diraoui står frem: - Selvfølgelig frygter jeg for mit liv

- I fredags udløb ankefristen på den sag, som min hustru – og jeg - på en eller anden måde også har været en del af.

Sådan indleder journalist Esben Bjerre det seneste afsnit af hans og vennen Peter Falktofts "Her går det godt"-podcast på Podimo.

Værtens hustru - den 42-årige Sisse Sejr - blev 31. oktober idømt 30 dages ubetinget fængsel ved Østre Landsret for stalking og idenditetstyveri.

Esben Bjerre har indtil nu holdt sig tavs som graven om den meget omtalte sag, der begyndte efter podcast-værten var sin hustru utro.

Nu tager han for første gang bladet fra munden efter ankefristen udløb sidste fredag. Sisse Sejr skal altså afsone 30 dages fængsel - om det bliver med fodlænke må tiden vise.

- Så nu håber jeg, at vi kan få lov til at få en form for punktum, lyder det fra Bjerre - hvilket dog hurtigt bliver fulgt op fra hans medvært, 40-årige Peter Falktoft, bedre kendt som snebolden.

- Lad os nu se, lyder det fra Peter Falktoft.

Annonce

Esben Bjerre forklarer herefter, at der det seneste år har været stort fokus på hans privatliv, der tilsyneladende af uransaglige årsager har været ekstraordinært spændende det sidste års tid.

- Det har det - selvfølgelig - fordi det kan ikke blive mere spændende. Jeg havde en affære, som min hustru opdagede, og det var en rigtig spids sommer sidste år.

- Og så reagerede hun ved at bestille nogle borde og nyhedsbreve til vedkommende, det var idiotisk, det har hun også sagt undskyld for og forklaret, nu har hun også fået en straf, fortæller Esben Bjerre i podcasten.

Annonce

- Jeg vil sådan set bare sige, at jeg er ked af den position, jeg har sat hende og min familie i.

Han uddyber herefter, at han ikke har nogen undskyldning for det hele, men mere en forklaring på, hvorfor det skete.

- Jaa, lyder det støttende fra Peter Falktoft.

Opgavebeskrivelse: Elle Style Award 2023Sted: Aller Huset, KøbenhavnFotograf: Lars H. LaursenJournalist: Tanja Larsen og Ulrik UlriksenOptagelsedato: 2023.09.22
Makkerparret Esben Bjerre og Peter Falktoft har efterhånden hørt sammen i mange år. De var tidligere ansat på DR, hvor de lavede kæmpesuccesen "Monte Carlo", der startede som et radioprogram, men også endte med flere tv-programmer.
 Foto: Lars H. Laursen / Aller Medier

- Det har været SÅ grænseoverskridende

Sisse Sejr blev i første omgang idømt 30 dages betinget fængsel i byretten, hvilket landsretten senere gjorde betinget.

Annonce

I retten erkendte hun, at hun i ikke under 81 tilfælde stjal sin ægtemands elskers identitet, hvorefter hun misbrugte oplysninger til blandt andet at bestille restaurantbesøg, psykologer, en tid hos Center for Spiseforstyrrelser og sågar rottefængere.

- At mine børn og hustru og alle andre sådan set har kunnet læse med i vores private sammenbrud har været SÅ grænseoverskridende, så man tror, det er løgn fortæller Esben Bjerre, der igen ikke skal kigge langt for støtten.

- Det kunne jeg levende forestille mig, følger snebolden op.

Herefter slår Esben Bjerre fast, at det lidt er dem (hans kone og børn, red.) han skylder en undskyldning.

- Så ved jeg godt, der sidder nogen og tænker, at det er sådan, det er, når man har været inde i fjernsynet. Jeg er simpelthen bare ikke enig.

Annonce

Han mener helt grundlæggende ikke, at folks private nedsmeltninger skal have gigantiske personlige konsekvenser.

- Så TUSIND tak for opmærksomheden, lyder det meget ironisk fra Esben, hvilket får hans ”Her går det godt”-makker Falktoft til at fnyse og følge op med en opfølgende og afsluttende kommentar.

- Man bestemmer ikke, hvordan andre opfører sig. Men man bestemmer trods alt selv - uanset hvem man er - hvad man indvilger i, eller hvad man nedværdiger sig selv til at deltage i. Så jeg forstår dig godt.

Annonce

- Men det her vil altid være en tryg havn, og der findes ikke noget, man ikke kan arbejde sig ud af, slår Peter Falktoft, der tilsyneladende ikke har de store kommentarer til hans mangeåriges makkers utroskab, fast.

SE og HØR har gentagne gange - og så sent som i Landsretten 31. oktober - forsøgt at få en kommentar fra Esben Bjerre og Sisse Sejr om den prekære sag. De har ikke ønsket at udtale sig til pressen.

Annonce

Sponsoreret indhold