Efter øjenoperation: Hella Joof tilbage på jobbet

LÆS OGSÅ: Efter aflysninger: Hella Joof opereret i øjet
Der er endelig godt nyt fra den 63-årige instruktør og forfatter Hella Joof, som har været væk fra offentligheden i flere uger.
Hun blev nemlig ramt af nethindeløsning i øjet, hvilket tvang hende til at aflyse alt – podcastoptagelser, foredrag og et planlagt besøg på Bogforum, hvor hun skulle promovere sin nye bog "Hvorfor er lykken".
Men nu er hun heldigvis tilbage på jobbet igen, fortæller hun i podcasten "En anden tid" med Abdel Aziz Mahmoud og Zelma Lewerissa.
- Jeg har jo ikke været syg på den måde, at jeg lå og kastede op. Men jeg har skullet være i ro, fordi mit øje skulle have ro. Jeg måtte ikke arbejde, fortæller Hella Joof i podcasten.
Kunne blive blind
Det er faktisk anden gang på kort tid, at Hella rammes af nethindeløsning. Første gang skete tilbage i sommer, og for nogle uger siden var den gal igen.
Og konsekvensen kunne have været katastrofal. For hvis man ikke holder øjet i fuldstændig ro efter en nethindeløsning, risikerer man at miste synet permanent og blive blind.
Derfor havde Hella intet valg – hun måtte simpelthen trække stikket og give kroppen den nødvendige ro til at hele.
Heldigvis fortæller hun nu, at hun har fået noget af synet tilbage efter operationen. Det er stadig ikke helt på toppen, men det er nok til, at hun kan vende tilbage til arbejdet.
Nu glæder fans sig til at se den populære instruktør og forfatter tilbage i svinget igen.