Annonce
Kendte4 timer siden

Casanova slipper aldrig for Frederik

Der var rigtig god grund til, at hele verden skulle kende til Genoveva Casanovas hyggedag med den danske konge, har en spansk dommer fastslået
På et punkt fik Genoveva Casanova , 49, faktisk medhold i retten.
Genoveva Casanova , 49, er siden mødet med daværende kronprins Frederik i 2023 flyttet fra Madrid tilbage til Mexico.
 Foto: GTres / SplashNews.com
Annonce

LÆS OGSÅ: Dansk tronskifte blandes ind i Genoveva Casanovas retssag

Klagen fyldte 400 sider, og konklusionen heri lød, at Genoveva Casanova selv syntes, at hun skulle have et par mio. euro i erstatning fra det spanske medie, der bragte billederne af hende og Frederik sammen i Madrid for at have fået krænket sit privatlivs fred.

Men det eneste, som den danske konges veninde fik ud af besværet, var en lang næse.

Det var en vigtig historie om Danmarks kong   Frederik , 57, der kom ud, lød konklusionen fra den spanske dommer i Madrid.
Det var en vigtig historie om Danmarks kong Frederik , 57, der kom ud, lød konklusionen fra den spanske dommer i Madrid.
 Foto: Jesper Sunesen

Nyheden om, at den danske – dengang – kronprins overnattede hos en spansk kvinde, mens hans kone var på arbejdsrejse til USA, var ifølge dommeren så væsentlig, at den overtrumfede Casanovas ret til privatliv.

– Indholdet af informationen, selvom det vedrører personlige og sentimentale anliggender, som i andre tilfælde ville tilhøre det intime og private, har i dette særlige tilfælde også offentlig relevans, da det refererer til en fremtidig statsoverhoveds adfærd, der ville påvirke de værdier, han offentligt repræsenterer og forsvarer, lød det i den skriftlige kendelse, hvor dommeren faktisk kalder Casanovas krav om erstatning for ”bizart”.

Annonce

– Han anser det for absurd at bede om to millioner euro, når man er blevet taget i at forlade huset med en prins, sagde chefredaktøren for magasinet Lecturas, Luis Pliego, efter kendelsen blev offentliggjort.

Den mystiske historie om det dansk-spanske møde var breaking news i Spanien, mens deres eget kongepar,  Felipe , 57, og  Letizia , 53, var på officielt besøg hos Frederik og  Mary , 53.
Den mystiske historie om det dansk-spanske møde var breaking news i Spanien, mens deres eget kongepar, Felipe , 57, og Letizia , 53, var på officielt besøg hos Frederik og Mary , 53.
 Foto: Hanne Juul

Samtidig med nederlaget i retten er Genoveva Casanova rykket ud af den lejlighed, hvor hun havde royalt dansk besøg i oktober 2023.

Den luksuriøse bolig på 228 kvm i et af Madrids fineste kvarterer koster 48.000 kr. om måneden – men så får man også en bolig, som trak forsider på spanske medier, da Frederik og Casanova blev fotograferet gå ind og ud af opgangen samme aften, som de var ude at spise sammen.

Annonce

Næste morgen forlod Frederik stedet alene.

Det var denne opgang, som Frederik og Casanova fulgtes ind i en oktoberaften i 2023.
Det var denne opgang, som Frederik og Casanova fulgtes ind i en oktoberaften i 2023.
 Privatfoto

Det samme har Casanova nu gjort – ifølge det spanske medie El Economista er hun flyttet tilbage til hjemlandet Mexico, hvor fotograferne ikke er helt så interesserede i hende, som de ville være i Madrid, hvor retten altså har givet pressen ret i, at hendes private gøren og laden har stor samfundsinteresse.

Og at de er fri til at skrive om hendes bekendtskab med den danske konge.

Annonce

Mary løfter brynene

I al den tid, der er gået, har kong Frederik på intet tidspunkt forholdt sig til den sag, han selv er en uheldig hovedperson i.

Lejligheden er nu forladt og sat til leje for et svimlende beløb.
Lejligheden er nu forladt og sat til leje for et svimlende beløb.
 Privatfoto

Og kendelsen i Madrid-retten får næppe familien på Amalienborg til at reagere med mere end et skuldertræk, mener Berlingskes kongehuskommentator, Jakob Steen Olsen.

– Jeg tror ikke, at det spiller den store rolle for dem (danskerne, red.).

Annonce

- Det handler selvfølgelig om, hvor populært kongehuset er i øjeblikket, og danskerne ønsker ikke at få ødelagt det billede, vi har af kongehuset, siger Jakob Steen Olsen, som dog tror, at retssagen har fået kongen og co. til at løfte øjenbrynene.

– Jeg tror da nok, at kongehuset gerne havde været foruden, at Casanova ville rense sin ære i retten.

- For nu taler vi jo om det her – og sagen har været nævnt i danske medier igen, erklærer Jakob Steen Olsen.

Annonce

Sponsoreret indhold