Annonce
Kendte5 timer siden

Lasse fra "Gift ved første blik" bliver lokalpolitiker i Lyngby-Taarbæk

Lasse Vilhelmsen har kurs mod kommunalbestyrelsen. Hans mor, Annette Vilhelmsen, har ikke opnået valg
Lasse Vilhelmsen er valgt ind i byrådet med 353 personlige stemmer.
Lasse Vilhelmsen er valgt ind i byrådet med 353 personlige stemmer.
 Foto: Dan Mariegaard
Annonce

Lasse Lilja Vilhelmsen, der er kendt fra DR-programmet "Gift ved første blik", er blevet valgt ind i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Lasse Vilhelmsen, der er søn af den tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen, skal repræsentere De Konservative i den nordsjællandske kommune.

Han har fået 353 personlige stemmer.

Den 41-årige specialkonsulent i politiet medvirkede i den seneste sæson af det populære DR-format, hvor singler bliver matchet og skal giftes uden at have mødt hinanden i forvejen.

Annette Vilhelmsen er selv opstillet til kommunalvalget - i Svendborg Kommune. Ikke for SF, men for De Radikale.

Men hun har ikke fået nok personlige stemmer til at tage det ene mandat, som partiet har fået i kommunen.

Annonce

Det går i stedet til Hanne Ringgaard Møller, som fik 598 personlige stemmer, mens Annette Vilhelmsen fik 552.

I Lyngby-Taarbæk Kommune var 353 personlige stemmer nok til, at Lasse Vilhelmsen kunne få et af De Konservatives ni mandater.

Det er han stolt over, skriver han i et opslag på Instagram.

- Det er med en kæmpe, kæmpe stolthed og enormt stor ydmyghed, at jeg kan fortælle, at jeg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen. Tak til de 353 personer, som har vist mig den tillid. Jeg lover at betale tilbage. Nu trækker jeg i arbejdstøjet, skriver han.

Annonce

I et andet opslag har han delt et billede af sig selv fra sin konfirmation.

- Tænk, hvis jeg kunne fortælle den her konfirmand for knap 30 år siden, at mobning og udelukkelse af fællesskab aldrig er o.k.

- Tænk, hvis han vidste, at i dag går han faktisk ind i kommunalbestyrelsen for at kæmpe for, at andre børn og unge ikke skal have den samme følelse, skriver Lasse Lilja Vilhelmsen.

Annonce

Annette Vilhelmsens anden søn, Tore Vilhelmsen, har også gjort sig kommunalpolitiske forhåbninger. Han er opstillet i Odense Kommune for De Radikale, men har ligesom sin mor ikke fået nok personlige stemmer til at sikre sig et mandat.

Annonce

Sponsoreret indhold