Annonce
Krimi4 timer siden

Efter dom for deling af seksuelt materiale: Andreas Schjelderup flygtede fra pressen

Efter retsmødet løb Andreas Schjelderup direkte ud til en sort BMW, der fragtede ham væk fra Københavns Byret i en fart
Norske Andreas Schjelderup er blevet straffet med 14 dages betinget fængsel.
Norske Andreas Schjelderup er blevet straffet med 14 dages betinget fængsel.
 Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce

LÆS OGSÅ: Andreas Schjelderup dømt ved Københavns Byret: Delte seksuelt materiale

Da onsdagens retsmøde sluttede, gik der ikke længe før, at Andreas Schjelderup var væk. Helt væk.

For Schjelderup strøg direkte ud af retslokalet, ud af byretten og hastede over til en sort BMW, der holdt på vejen og ventede på ham - og så var han væk.

21-årige Andreas Schjelderup blev onsdag eftermiddag straffet med 14 dages betinget fængsel og en advarsel om udvisning af Danmark.

Den tidligere Superliga-stjerne havde i maj 2024 - da han boede i Danmark og spillede for FC Nordsjælland - udbredt seksuelt materiale af to unge mænd på under 18 år.

Det skete i en gruppe på det sociale medie Snapchat.

Schjelderup10

Det kom frem under onsdagens retsmøde i Københavns Byret - hvor SE og HØR også var til stede - at videoen på de 27 sekunder havde norske Andreas Schjelderup delt i en vennegruppe på Snapchat fra sin bruger Schjelderup10.

Fodboldspilleren forklarede i retten, at han havde modtaget videoen i anden gruppe på Snapchat.

- Jeg modtager en video på Snapchat, som var en "dårlige joke". Det sendte jeg videre i en gruppe med mine venner.

- Jeg sender den videre som en "dårlig joke". Jeg ser kun de første sekunder af videoen og ser ikke mere, forklarede Schjelderup om videoen.

Andreas Schjelderup havde ingen ord til pressen.
Andreas Schjelderup havde ingen ord til pressen.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Den unge nordmand forklarede videre fra vidneskranken, at han ikke tænkte sig om i situation. Ifølge ham selv så han kun nogle sekunder af videoen.

- Jeg kunne se, at de her unge mænd var under 18 år.

- Derfor slettede jeg videoen fra Snapchat-gruppen og fra min kamerarulle på telefonen, sagde han.

Får et gult kort

Andreas Schjelderup - der spiller i portugisiske Benfica og på det norske landshold - havde erkendt sig skyldig i at have delt videoen, hvorfor sagen blev ført som en tilståelsessag.

Udover påstanden om en advarsel om udvisning af Danmark havde anklageren i sagen nedlagt påstand om ubetinget fængsel på ikke under 20 dage.

Men nordmanden fik "det gule kort" fra dommeren, der endte med at straffe ham med to ugers betinget fængsel.

- Du får et gult kort, lød det fra dommeren.

Annonce

At Schjelderup "slap billigt" skyldes, at han ikke er tidligere straffet, ligesom han har gode personlige forhold.

Anders Nemeth - som forsvarer fodboldspilleren i sagen - sagde, at de tager sig betænkningstid i forhold til at anke dommen til Østre Landsret.

SE og HØR dækkede Andreas Schjelderups live fra Københavns Byret. Du kan læse eller genlæse vores liveblog nedenunder.

Annonce

Sponsoreret indhold