
Bianca droppet efter partatovering med bachelor: Jeg havde det stramt med det

LÆS OGSÅ: Christian får ens tatoveringer med bejler: Er det et rødt flag? Så er han for meget for til dig
Det blev ikke Bianca og Christian, der endte sammen i ”Bachelor”. Men de to TV 2-deltagere går nu rundt med blæk på kroppen, som for evigt vil minde dem om deres skærmforhold.
På ungkarlens ben og på bejlerens skulderblad sidder nemlig et Yin og Yang-symbol, som de fik tatoveret sammen.
- Jeg havde det stramt med det, da jeg kom hjem og lige var blevet afvist. Der skulle jeg lige bearbejde det, siger Bianca Buruiana til SE og HØR.
- Men nu er vi ret gode venner, og jeg har det godt med det.
Bianca har altså ikke planer om at fjerne mindet om fyren, hun engang datede.
- Den symboliserer mere end ham. Den symboliserer også hele rejsen, og det var også min idé at få Yin og Yang. Så det er bedre, end hvis han havde valgt tatoveringen. Det er en, jeg også selv ville have lavet.
- Der er ingen bad feelings overhovedet, og jeg forstår supergodt hans valg. Jeg er i peace nu – mere end da jeg kom hjem. Jeg har lært at elske den tatovering, som symboliserer så mange ting.
Bianca ser ikke tatoveringen som en ekskærestetatovering eller en erindring om den langhårede jyde.
- Når jeg kigger på den, så tænker jeg på ”Bachelor” og den date. Men ikke nødvendigvis på Christian, slår hun fast.
Til SE og HØR har Christian Ulrik Hansen tidligere fortalt, at man ikke er et match for ham, hvis man rynker på næsen af, at han og Bianca fik ens tusser på deres anden date.

- Bianca og jeg har ikke fået hinandens navn, men et ganske almindeligt logo. En Yin og Yang, som alle i verden kunne få. På den måde betyder det ingenting for mig, det er bare en tatovering med en sjov historie. Kan en kvinde ikke være i det, så kan jeg regne ud, at så er jeg for meget til hende, lød det.
