Annonce
Sport1 time siden

Det så du ikke på tv: Anne Dorthe Tanderup forlod studiet efter ægtemandens rørende ord

Det helt særlige tv-øjeblik blev næsten for meget for den tidligere håndboldspiller
Anne Dorthe Tanderup er gæst i SE og HØR-podcasten "Af Banen". 
Anne Dorthe Tanderup er gæst i SE og HØR-podcasten "Af Banen".
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Anne Dorthe Tanderup taler ud om mislykket graviditet: Det blev starten på en benhård selvransagelse

I 2012 blev Bjarne Riis ramt af en voldsom depression.

En depression, han selv har været åben og ærlig omkring siden.

Det samme har hans hustru, den tidligere håndboldstjerne Anne Dorthe Tanderup, også. Ikke mindst i sin nye bog "På udebane", hvor hun fortæller, hvor hårdt det var at være partner til Bjarne i den periode, hvor det hele ramlede.

Tidligere på måneden var hun også gæst i "Go morgen Danmark" på TV 2, hvor hun snakker om netop sin mands depression.

Pludselig dukker Bjarne Riis op på skærmen. Til stor overraskelse for håndbolddarlingen, der ikke anede, at hendes mand skulle være med.

- Jeg bliver spurgt ind til Bjarnes depression. Jeg ved ikke, at han kommer på. De har linket op, så han er på et eksternt videolink, fortæller hun i SE og HØR-podcasten "Af Banen" og uddyber:

- Jeg har intet problem med at snakke om det, men da jeg mærkede ham gennem skærmen. Hans følelser. Hvor meget han blev påvirket af at have stået og lyttet til det, jeg havde sagt.

Fik lov til at gå

I indslaget ses Bjarne Riis blive tydeligt rørt og bevæget, da han bliver spurgt ind til hustruens rolle i hans kamp for at komme tilbage til en normal hverdag igen.

Og det ramte bestemt også Anne Dorthe Tanderup at se sin mand stå med våde øjne.

- Der ramte det mig som en boomerang. Det er vores liv, jeg snakker om. Det er min mand, som jeg havde mange hårde år med, der står der og er virkelig påvirket af, hvad jeg siger nu, fordi selvfølgelig gør det ondt at høre, at han har været der, og hvad det har gjort for os.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-20/SH-30247_preview-%281%29.jpg
Anne Dorthe Tanderup og Bjarne Riis i 2013.
 Foto: Mikael Rieck

- Nu bliver jeg også påvirket af det, tilføjer hun.

Hun ender med at blive så rørt, at hun under en pause spørger, om hun må forlade lokalet for en stund.

- Da det var forbi, får jeg lov til at rejse mig og går faktisk udenfor i fem minutter. Jeg skulle bare have frisk luft, fordi der ramte det mig. Det har det ikke gjort på andre tidspunkter, når jeg har talt om det, men fordi jeg kunne mærke ham og se ham, forstod jeg, at det var vores historie.

Annonce

Anne Dorthe Tanderup fortæller ligeledes i podcasten om, hvordan hun i 2008 mistede et barn under graviditeten.

Det kan du læse mere om her.

Du kan også lytte til hele podcasten med Anne Dorthe Tanderup herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold