Annonce
Sport3 timer siden

Anne Dorthe Tanderup måtte se sandheden i øjnene: Tårerne trillede ned ad kinderne

Det var en trist dag, da håndboldspilleren måtte erkende, at det var slut
Anne Dorthe Tanderup er gæst i "Af Banen".
 Video: SE og HØR
Annonce

LÆS OGSÅ: Anne Dorthe Tanderup taler ud om mislykket graviditet: Det blev starten på en benhård selvransagelse

"Jeg sætter af i græsset og forsøger at ignorere mit knæ, som med det samme siger fra. Jeg løber insisterende nogle meter, men det gør ondt. Jeg slår over i gang, og efter få skridt sætter jeg mig i græsset og kigger ud over vandet. Det er slut"

Sådan skriver Anne Dorthe Tanderup i bogen "På Udebane" om det øjeblik, hvor hun ved, at håndboldkarrieren er slut.

Annonce

Hun er blot 26 år. De bedste år burde ligge foran hende. Men det gør de ikke.

- Jeg sidder med tårer trillende ned ad kinderne. Jeg tror ikke, arkendelsen var så hård. Det var mere det at skulle sige farvel til noget, jeg var så glad for, fortæller hun i SE og HØR-podcasten "Af Banen".

- Jeg var jo ikke færdig, og jeg var lige blevet anfører (på landsholdet, red.) også.

Hårde snakke

I stedet ventede nogle hårde beslutninger og snakke.

De snakke var hun heldigvis allerede begyndt at have derhjemme med sin partner Bjarne Riis.

- Det hjalp mig, at jeg havde noget, jeg kunne se forude, for vi havde drøftet lidt, Bjarne og jeg, hvad der skulle se. Så var planen at rejse til udlandet, så jeg sad ikke og tænkte, at verden faldt sammen, for der var noget, jeg kunne bagefter.

Og det gjorde de så.

Ikke lang tid efter rykkede de teltpælene op og flyttede sammen til Italien.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-20/SH-30247_preview-%281%29.jpg
Anne Dorthe Tanderup og Bjarne Riis i 2013.
 Foto: Mikael Rieck

Aldrig blevet godt

I dag er Anne Dorthe Tanderup blevet 53 år.

Det er med andre ord 27 år siden, at landsholdsikonet sad i græsset med tårer trillende ned ad kinderne.

Annonce

Og selvom hun har det fysisk godt, så har hun også betalt prisen for de hårde håndboldår med stor belastning.

- Mit knæ er aldrig blevet godt. Mit korsbånd er også sprunget en tredje gang efterfølgende, og der er intet brusk tilbage. Sidst jeg blev opereret, fik jeg anbefalet at få en protese. Så sagde jeg "under ingen omstændigheder skal jeg have en protese".

Du kan lytte til hele podcasten med Anne Dorthe Tanderup herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold