Mika overvejede at sige nej til "Vild med dans: Hun var grunden til han sagde ja
LÆS OGSÅ: Irina Olsen fjernede foto: Ikke blandt de udvalgte
I fredagens afsnit af “Vild med dans” tog Mika Schultz røven på sin hustru Jasmin Lind, da han sprang ud af den hemmelige dør og direkte ind på dansegulvet til hende og Michael Olesen.
Efter showet fortalte YouTuberen, at det kun er et par uger siden, TV 2 ringede og spurgte, om han havde lyst til at danse med som hemmelig gæst.
Det var ikke just et højt og klart ja, der fløj ud af munden på ham i telefonen, afslørede han.
- I starten sagde jeg faktisk, at den må jeg lige tygge på, for jeg er ikke helt sikker på, om jeg vil.
- Jeg syntes simpelthen, det lød for noieren, indrømmede Mika.
Men så slog det ham, at han blev nødt til at komme lidt ud af sin comfort zone - ellers ville han gå glip af en stor oplevelse.
- Jeg skal kunne sige, at vi har haft den her oplevelse sammen og også kunne vise det til vores datter, når hun bliver ældre, at mor og far dansede sammen.
- Så det var også for Elinas skyld?
- Ja, jeg tror, det var halvdelen af grunden til, at jeg sagde ja.

Han lagde efter showet heller ikke skjul på, at det havde været en ordentlig omgang for ham at aflægge “Vild med dans”-gulvet et hemmeligt visit.
- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal svare til det. Det var fantastisk og nervepirrende og forfærdeligt. Det har bare været alle følelser på en gang, for jeg tror aldrig jeg har været så nervøs.
- Hele ugen har jeg glædet mig, men jeg har også haft det sådan: “Hvad har jeg dog sagt ja til?”
Ikke desto mindre er han glad for, at han endte med at sige ja til udfordringen.
Du kan se hele videoen øverst i artiklen