Annonce
Kendte9 timer siden

Her er valgets vindere: Abdel Aziz Mahmoud fik 68.000 kr. i honorar

Tv-kendisser lever fedt på at styre valgmøder i anledning af kommunalvalget - her er deres honorarer
Abdel Aziz Mahmouds lommer var fyldte, da han tog hjem fra Skanderborg.
Abdel Aziz Mahmouds lommer var fyldte, da han tog hjem fra Skanderborg.
 Foto: MIKAEL RIECK
Annonce

LÆS OGSÅ: Abdels søster Yasmin Mahmoud afslører familieforøgelse

Mange tv-kendisser har længselsfuldt set frem til kommunal-valget, som afvikles i morgen.

Kommunalvalg er nemlig ensbetydende med vælgermøder. Og nogen skal jo styre politikerne og forhindre, at de afbryder hinanden. Den opgave tilfalder ofte kendte tv-navne, som tager sig godt betalt.

En aktindsigt, som SE og HØR har fået, afslører, at Abdel Aziz Mahmoud, 42, fik tjansen i Skanderborg. Den 3. november og den 12. november var han i aktion og fungerede begge dage som ordstyrer på vælgermøder på kommunens biblioteker. Det blev således til fire vælgermøder på hver halvanden time - fordelt på to dage.

Mellem de politiske debatter i Skanderborg nåede Abdel at deltage i Elle Awards i København.
Mellem de politiske debatter i Skanderborg nåede Abdel at deltage i Elle Awards i København.
 Foto: MIKAEL RIECK

Op til vælgermøderne deltog den kendte tv-vært i fem udviklings- og planlægningsmøder og efterfølgende var der også et evalueringsmøde.

Annonce

Fakturaen, som Abdel Aziz Mahmoud sendte til kommunen lød på 68.000 kr. Dertil kommer moms på 17.000 kr.

Ifølge Skanderborg kommune blev udgiften dækket af fondsmidler.

Debatten-værten Clement Kjersgaard lod sig den 11. november lokke til Varde, hvor han styrede løjerne, da et valg-arrangement med samtlige opstillede partier skulle gennemføres. Besøget i den sydvestjyske kommune blev belønnet med et honorar på 41.375 kr.

Var det Varde? Ja, det var det. Var det 41.375 kr., Clement Kjersgaard blev belønnet med? Ja, det var det.
Var det Varde? Ja, det var det. Var det 41.375 kr., Clement Kjersgaard blev belønnet med? Ja, det var det.
 Foto: MIKAEL RIECK

58-årige Tine Gøtzsche, som i en årrække var oplæser på TV-avisen, fungerede 30. oktober som moderator ved en halvanden time lang debat om kultur og kulturpolitik i Randers kommune.

Det tog Tine Gøtzsche 23.000 kr. for.

Tine Gøtzsche nåede vidt omkring inden kommunalvalget.
Tine Gøtzsche nåede vidt omkring inden kommunalvalget.
 Foto: MIKAEL RIECK
Annonce

10. november besøgte Gøtzsche Egedal kommune på Sjælland for at lede slaget i tre politiske paneldebatter, som hver varede tre kvarter. Her lød hendes honorar på 30.000 kr.

Besøgene i de to kommuner kastede således 53.000 kr. af sig. De to kommuner skal desuden betale en samlet moms på 13.250 kr. af honorarene.

Også transportudgiften på 250 kr. fik Tine Gøtzsche kommunen til at betale.

Annonce
20.000 kr. fra Assens kommune til Ramasjang-værten Lasse Winther.
20.000 kr. fra Assens kommune til Ramasjang-værten Lasse Winther.
 Foto: DR/Frederik Svaneborg

Da Assens kommune 4. november gennemførte et ungeudvalgs-arrangement for 800 elever fra 8., 9. og 10. klasse, hyrede man den 27-årige ramasjang-vært og TikTokker Lasse Winther.

De unge fik i løbet af det tre timer lange arrangement en fornemmelse af, hvordan demokratiet fungerer. Lasse Winther fik et honorar på 20.000 kr.

Signe Ryge stillede sig til rådighed i Odense, hvor hun bor.
Signe Ryge stillede sig til rådighed i Odense, hvor hun bor.
 Foto: Henrik Bjerg

Også Sørens datter, tv-veteranen Signe Ryge, 55, som arbejder på TV2-Fyn, var den 28. oktober ordstyrer ved et vælgermøde på Odense Hovedbibliotek.

Det fik hun 8000 kr. for.

Annonce

Sponsoreret indhold