
Steen Elling efter Stig Ellings akutindlæggelse: - Vi frygtede en blodprop

LÆS OGSÅ: Stort chok: Måtte ringe til 112 i morges
Klokken 02:30 i nat, hvor de fleste af os lå og sov, var Stig og Steen Elling lige kommet ind gennem hospitalsdørene.
De troede, rejsekongen Stig var blevet ramt af en blodprop.
Han kunne hverken rejse sig op, og han begyndte at få hallucinationer.
Det fortæller Steen Elling nu til SE og HØR.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at Stig har det dårligt med sin Parkinsons, men det her har vi ikke prøvet før, siger han og fortsætter:
- Vi frygtede en blodprop. Men heldigvis viste prøverne ikke noget slemt, så han er videre nu på hospitalet til udredning.

Steen døjer selv med dårlig hofte, og det var derfor, Stig gerne ville afsted på hospitalet. Stig frygtede, at Steen skulle falde eller komme til skade i forsøget på at hjælpe.
Selvom frygten for blodproppen er væk, er humøret stadigvæk ikke helt oppe hos Steen og Stig, som har været gift siden 2012.
- Det er den dumme Parkinsons og medicinen.
Hvad siger lægerne?
- De siger ikke så meget. De prøver det, og så prøver de det.
Hvornår kommer I hjem, tror du?
- Jamen vi kommer hjem i dag. Det regner jeg stærkt med. Stig har hospitals- og lægeangst, så han kan ikke lide at være her, siger han, inden han fortsætter:
- Det tager hårdt på os. Det her var ikke det, vi regnede med i vores pensionisttilværelse. Vi må finde de gode ting i livet.
Stig Elling har døjet med sin Parkinsons siden 2020, og den er kun blevet værre på de fem år.
Tidligere på måneden fortalte han følgende om sygdommen:
- Hr. Parkinson driller mig meget i øjeblikket. Det er alvorligt og næsten ikke til at leve med.
