Sheila Güntlisberger ville ud af "Robinson": Hjernen stoppede med at fungere

LÆS OGSÅ: "Robinson"-Mathilde langer ud efter exit: - Fuldstændig forfærdeligt
Savn, sult og følelsesmæssige rutsjeture er en fast del af pakken, når modige danskere sætter fødderne på den barske ø i Malaysia for at kæmpe om sejren i "Robinson Ekspeditionen".
Men for Sheila Güntlisberger endte kampen et helt andet sted end i et dramatisk øråd.
For da de længe ventede breve hjemmefra landede i deltagernes hænder, brast Sheilas facade. Følelserne ramte hende som en tsunami, og pludselig var det ikke længere kun kroppen, der var presset til det yderste, det var også sjælen.
Her stoppede hendes hjerne, som hun selv beskriver det, stille og roligt med at fungere.
- Efter jeg havde læst mit brev, der var jeg klar over, at jeg skulle bede om en billet hjem nu, det var simpelthen for hårdt. Det satte sig virkelig hårdt i mig. Jeg mistede kampgejsten, fortæller Sheila til SE og HØR og tilføjer, at hun selvfølgelig ikke bad produktionen om en billet hjem, men hun havde opnået det, hun kom efter.
For Sheila har "Robinson" aldrig været en pengejagt.
Deltagelsen var en personlig mission – en slags indre ekspedition, hvor hovedpræmien var indsigt, ikke 500.000 kroner.
Og allerede efter 20 dage stod det lysende klart for hende, hvad der ventede hjemme i Danmark.
- Jeg tog mit liv op til revurdering. Jeg havde nået det, jeg skulle. Jeg havde brug for at komme hjem. Jeg var aldrig dernede for at vinde et trofæ. Jeg tog derned for at blive bekræftet i, om jeg var det menneske, jeg render rundt og tror, jeg er.
- Jeg følte, min rejse var slut. Jeg var klar, det vidste alle de andre.
- Sagde du til de andre før ørådet, at du var klar til at komme hjem?
- Jeg havde en snak med Dennis i løbet af dagen, hvor jeg sagde til ham, at jeg godt var klar over, at jeg stod overfor nogle drenge, der virkelig brænder for at vinde. Sejren kunne ikke ændre min verden, det skulle jeg selv hjem og gøre med de konklusioner, jeg gjorde på stranden.
Da Sheila kom hjem fra ekspeditionen, sagde hun sin lejlighed op, købte et hus på Falster og flyttede tættere på sine søstre.
- Jeg rev mit fundament op gennem 20 år. Alt var faretruende nyt. Det har virkelig været vildt.