
Se videoen: Her bliver influenceren Jack Doherty anholdt

Jack Doherty er landet i problemer med lovens lange arm.
Forleden blev han nemlig anholdt og fængslet efter at være blevet taget på fersk gerning med amfetamin og marijuana i lommen, ligesom han modsatte sig sin anholdelse.
Det skriver TMZ, ligesom der på sociale medier florerer video af anholdelsen.
Jack Doherty slog igennem som influencer tilbage i 2017 og har i dag samlet set over 13 millioner følgere på Instagram og TikTok, mens han har hele 15 millioner på YouTube.
Han blev anholdt i Miami efter at være trådt ud af en butik.
Se anholdelsen i videoen herunder:
Den 22-årige influencer har siden betalt en kaution på 3.500 dollars og er nu på fri fod.
Og han sidder tilsyneladende ikke og flover sig derhjemme over sin anholdelse.
I hvert fald har han delt et billede af sig selv, hvor han er iført en t-shirt med TMZ' logo og sit eget politifoto på.

Ifølge Jack Doherty blev han løsladt efter 24 timer.
Ifølge politiet havde han 20 gram hash på sig og en ukendt mængde amfetamin, der kan bruges receptpligtigt til at behandle ADHD.
