Annonce
Hollywood2 timer siden

Lady Gaga i psykotisk sammenbrud: Tog lithium under indspilningerne til "A Star Is Born"

Lady Gaga løfter sløret for de brutale realiteter bag sin glitrende succes og fortæller, hvordan både lithiumbehandling, panikanfald og et psykotisk sammenbrud prægede hendes liv, netop som hele verden troede, hun stod på toppen
Lady Gaga afslører nu, at hun var stærkt medicineret under optagelserne til "A Star Is Born".
Lady Gaga afslører nu, at hun var stærkt medicineret under optagelserne til "A Star Is Born".
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Sindssygt gennemført eller bare en skør tilfældighed? Taylor Swift-album knyttet til gammelt Lady Gaga-hit

Lady Gaga åbner nu op om en af de mørkeste perioder i sit liv.

I et nyt interview med Rolling Stone fortæller den 39-årige “Mayhem”-sanger ærligt om de år, hvor hendes karriere peakede – samtidig med at hendes mentale helbred faldt fra hinanden.

Allerede under optagelserne til Bradley Cooper-filmen “A Star Is Born” i foråret 2017, var Gaga under massiv medicinsk behandling.

- Jeg lavede "A Star Is Born" på lithium, afslører hun om optagelserne, der fandt sted mellem april og juni 2017.

Lady Gaga var hårdt ramt mentalt, da hun indspillede "A Star Is Born".
Lady Gaga var hårdt ramt mentalt, da hun indspillede "A Star Is Born".
 Foto: Warner Bros.

Lithium bruges blandt andet til at stabilisere mani, hypomani, bipolar lidelse, skizofreni og visse typer depression – og Gaga fortæller nu, at hun havde brug for alt den hjælp, hun kunne få.

Men det var først under "Joanne World Tour", der rullede hen over verden fra august 2017 til februar 2018, at det hele brød sammen.

Annonce

Her oplevede Gaga, hvad hun selv beskriver som et psykotisk sammenbrud. De sidste ti shows blev aflyst, og dengang forklarede hun det med kroniske smerter.

Men sandheden var langt mere alvorlig.

- Der var en dag, hvor min søster sagde til mig: ‘Jeg kan ikke se min søster længere.’

Kort efter trak hun stikket.

Gaga vandt en Oscar for bedste originale sang, "Shallow", til filmen "A Star Is Born", som hun også spillede hovedrollen i over for Bradley Cooper.
Gaga vandt en Oscar for bedste originale sang, "Shallow", til filmen "A Star Is Born", som hun også spillede hovedrollen i over for Bradley Cooper.
 Foto: Jb Lacroix/AFP/Ritzau Scanpix

- Og jeg aflyste tournéen. Der var en dag, hvor jeg tog på hospitalet for psykiatrisk behandling. Jeg havde brug for at tage en pause. Jeg kunne ingenting … jeg kollapsede fuldstændigt. Det var virkelig skræmmende. Der var en periode, hvor jeg ikke troede, jeg kunne få det bedre.… Jeg føler mig virkelig heldig over at være i live. Jeg ved godt, det kan lyde dramatisk, men vi ved, hvordan det kan gå.

Annonce

Ifølge Gaga har især hendes forlovede, Michael Polansky, været en afgørende støtte i kampen tilbage mod sig selv.

- At være forelsket i en, der bekymrer sig om det rigtige mig, gjorde en meget stor forskel… hvordan lærer man at være sig selv sammen med nogen, når man ikke ved, hvordan man skal være sig selv med nogen som helst?

Lady Gaga danner par med Michael Polansky.
Lady Gaga danner par med Michael Polansky.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

I dag føler hun sig endelig hel igen.

- Jeg er en sund, hel person, siger hun om sig selv, og det mener hun da også, at man kan fornemme på det seneste album, "Mayhem", fra 2025.

Annonce

- Det var måneder og måneder og måneder med at genfinde alt det, jeg havde mistet. Og jeg tror ærligt, at det er derfor, den hedder "Mayhem". For det, det krævede at få det tilbage, var vanvittigt.

På "Mayhem Ball Tour", der fortsætter senere på måneden, mærker hun stadig efterdønningerne, når scenelyset tænder.

Lady Gaga har ikke altid haft det nemt.
Lady Gaga har ikke altid haft det nemt.
 Foto: Joel C Ryan/AP/Ritzau Scanpix

- Jeg er ikke længere afhængig af adrenalin. Jeg plejede at elske den følelse, siger Gaga og fortæller, at hun stadig må tale sig selv ud af et panikanfald de første 90 sekunder af showet.

- Jeg ser alle fansene, og jeg har denne store kjole på, og musikken er så høj, og det er meget dramatisk … og i 90 sekunder skal jeg tale mig selv ud af et panikanfald.

Annonce

Sponsoreret indhold