Annonce
Kongelige4 timer siden

Marius i nyt stormvejr: Bryder forbud og tager på bar med ekskæresten

Kun to måneder før retssagen er Marius Borg Høiby set i tæt samtale med ekskæresten, som han stadig har forbud mod at kontakte
Onsdag aften blev Marius Borg Høiby og ekskæresten set sammen på kendisbaren F6 i Oslo. Her ses Marius tidligere i år, hvor han også havde en fest under sit ophold sammen med en god ven i København.
Onsdag aften blev Marius Borg Høiby og ekskæresten set sammen på kendisbaren F6 i Oslo. Her ses Marius tidligere i år, hvor han også havde en fest under sit ophold sammen med en god ven i København.
 Foto: Kasper Wenstrup
Annonce

LÆS OGSÅ: Hårde anklager mod kronprinsesse

Nye afslørende billeder fra Oslo viser nu papprisen Marius Borg Høiby i tæt selskab med ekskæresten, blot kun to måneder før den opsigtsvækkende retssag mod ham går i gang.

SE og HØR i Norge kan torsdag afsløre, at Marius, der er søn af kronprinsesse Mette-Marit, onsdag aften blev set på den fashionable bar F6 i Frogner i Oslo.

Det skete sammen med den kvinde, han ifølge politiet fortsat har forbud mod at kontakte.

Det sker blot to måneder, før han skal møde i retten tiltalt for blandt andet grov vold, trusler og voldtægt. Og i en af de mest alvorlige sager, det moderne norske kongehus nogensinde har været involveret i.

Marius og den såkaldte “Frogner-kvinde” ankom ifølge øjenvidner sammen til baren, hvor de slog sig ned ved samme bord og talte fortroligt sammen.

- De kom ind sammen og forsvandt rundt om hjørnet mod barområdet.

- Der fandt de en plads og satte sig, fortæller en gæst til mediet.

Annonce

Den 28-årige Høiby, der var iført T-shirt, kasket og briller, gjorde tilsyneladende intet for at skjule sig. Han virkede også rolig i selskabet med kvinden, som han i februar skal møde i Oslo tingrett som tiltalt for at have mishandlet.

Forholdet mellem Marius og kvinden kulminerede natten til 4. august sidste år, da han – i påvirket tilstand – angiveligt gik amok i hendes lejlighed på Frogner.

Ifølge tiltalen slog han hende gentagne gange, tog kvælertag og ødelagde store dele af boligen. Blandt andet blev en lysekrone knust, og en kniv blev efterladt i væggen.

Annonce

Volden har Marius selv erkendt.

Alligevel har han flere gange overtrådt besøgsforbuddet. Og nu gør han det altså igen, offentligt og midt i Oslo, skriver SE og HØR i Norge.

Mediet har spurgt Marius’ forsvarer Petar Sekulic om, hvordan han forholder sig til, at hans klient mødes med den forurettede kvinde kort før retssagen.

– Vi har ikke nogen kommentarer til det, lyder svaret.

Bistandsadvokaten for kvinden, Mette Yvonne Larsen, har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Annonce

Sponsoreret indhold