Nyheder20. december 2010

Mascha Vang: Kylede kærestens møbler ud

Brystbomben er flyttet sammen kæresten - men ikke hans grimme møbler
Var der nogen, der sagde tøffelhelt?
Var der nogen, der sagde tøffelhelt?
 Foto: All Over

Da Mascha Vang i går flyttede sammen med kæresten, racerkøreren Nicolas Kiesa, i hans hus på Sydsjælland, var det ikke en tom flyttevogn, der forlod det 270 kvadratmeter store hus. Da Maschas ting var blevet smidt af, blev en stor del af Nicolas' møbler nemlig læsset ind i flyttevognen.

Se også: Web-TV: Vild med Maschas bryster

- Ja, det er mig, der har smidt dem ud. Han vidste, det var nødvendigt. For de var jo grimme, fortæller Mascha Vang til Ekstra Bladet.

I et sidste forsøg på at redde sine elskede ungkarlemøbler spurgte Nicolas, om det dog kunne være rigtigt, at alt skulle ud.

- Og ja, det skulle det. Det vil sige, han har fået lov til at beholde sit sofabord og forskellige andre småting. Jeg går meget op i indretning og har bedre smag end Kiesa, siger Mascha.

Læs også: Mascha Vang: Gik i sort

Nogle ville kalde Nicolas en vaskeægte tøffelhelt, selv har han ikke så meget at sige til den drastiske oprydning:

- Det ved jeg sgu ikke. Men jeg vil gøre meget for fred og ro. Og jeg må jo indrømme, at hendes ting var pænere. Jeg havde ikke de store følelser for dem, siger Nicolas.



Sponsoreret indhold