Annonce
Krimi3 timer siden

14-årig erklærer sig skyldig: Dræbte nabo i hendes hjem

USA: Ifølge anklageren havde teenageren planlagt drabet i flere måneder og undersøgt, hvordan man "kvæler nogen"
64-årige Sheila Denise Tenpenny blevet fundet død i sit hjem.
64-årige Sheila Denise Tenpenny blevet fundet død i sit hjem.
 Foto: Vankirk Grisell Funeral Home
Annonce

LÆS OGSÅ: Nye chok-detaljer om influenceren Michael Duartes død: Skudt af politiet

En kun 14-årig dreng har erklæret sig skyldig i drabet på en 64-årig kvinde, som blev fundet død i sit hjem i den amerikanske delstat Ohio i februar.

Det skriver People.

Drengen - som var 13 år, da han dræbte kvinden - erklærede sig skyldig i drab, kvælning og indbrud hos den 64-årige. Teenageren er nu blevet fængslet.

Den 14-årige blev sat i forbindelse med drabet, efter det amerikanske politi foretog en række tekniske undersøgelser i kvindens hjem.

Efterfølgende kunne analyser fra stedet vise, at drengens blod var til at finde flere steder i huset. Få dage senere blev han sigtet for drabet.

Annonce

Det var kvindens bror, der fandt hendes lig og alarmerede myndighederne.

- Jeg tror, at min søster er blevet myrdet, skulle broren have udtalt til politiet ifølge mediet.

Planlagde drabet

I retten sagde anklageren i drabssagen, at den 14-årige havde planlagt drabet i flere måneder, ligesom han på nettet søgte efter, hvordan man "kvæler nogen".

Det kom også frem i retten, at teenageren havde undersøgt, hvordan man "undgår politiafhøringer".

Kvinden endte også med at blive kvalt ihjel af den 14-årige. Mediet beretter ikke noget om, hvad motivet bag drabet skulle være.

Teenageren har erkendt sig skyldig i drabet på Sheila Denise Tenpenny.
Teenageren har erkendt sig skyldig i drabet på Sheila Denise Tenpenny.
 Foto: Vankirk Grisell Funeral Home

Den 64-årige kvinde hed Sheila Denise Tenpenny.

I en nekrolog fra Vankirk Grisell Funeral Home blev hun blandt andet beskrevet som et lyspunkt, der "berørte mange menneskers liv med sit venlige hjerte".

Hun var revisor, nød havearbejde, gik i fitnesscenteret og besøgte ofte sin yndlingspark, King's Island.

Annonce

Sponsoreret indhold