Chris Eubank Jr. overrasker i interview: Skal være far til tvillinger

LÆS OGSÅ: Chris Eubank Jr indlagt efter kamp: Men afviser rygter
På lørdag går det løs, når Chris Eubank Jr., 36, og Conor Benn mødes i en meget imødeset rematch.
Hæder, penge og ikke mindst håneret er på spil, men for Eubanks' vedkommende foregår der i øjeblikket endnu vigtige ting på hjemmefronten. Den britiske bokser skal nemlig være far til tvillinger.
Det afslører han i BBC-udsendelsen "The Eubanks: Like father, like son", som de har delt en teaser af på sociale medier.
Her fortæller han, til stor begejstring for farmand, der sidder ved siden af, at der er tvillingedrenge på vej.
Derfra udvikler interviewet øjensynligt sig til en følelsesladet omgang, da Eubank Jr. fortæller, hvilken far han ynder at være.
- Jeg vil gerne være den type far, som mine børn kan komme til og snakke om alt. Det kunne jeg ikke med min far, lyder det.
Det udmunder sig i et efterfølgende kram far og søn imellem.
Eubank Jr. har ellers været yderst skånsom med informationer om privaten.
Han holder blandt andet sin partner helt ude af rampelyset.
Et naturligt valg for en person, hvis egen barndom var præget af at have en far, hvis liv til tider blev et omvandrende realityprogram.
En ting kan far og søn dog mødes om - kærligheden til boksning.
Den kan de så mødes om lørdag, når Jr. skal en tur i ringen.