Annonce
Reality5 timer siden

De tre kan han blive forelsket i: Nicklas Flenø forklarer bombe i "Bachelor"

Der er en særlig grund til, at Nicklas Flenø Mikaelsen smider en bombe i "Bachelor" om, at han kan blive forelsket i tre kvinder fra gruppen. Inden da har han nemlig stillet et krav, du ikke ser på tv
I podcasten "Af banen" forklarer Silje, hvordan det var at høre, at hun er en af de tre, Nicklas kan forelske sig i.
 Video: Jesper Sunesen. Journalist: Oliver Morell Andersen.
Annonce

LÆS OGSÅ: Vild afsløring om "Bachelor"-rød løber: - Jeg var ved at besvime

Det er en anderledes, men sjov og hyggelig gruppedate, Nicklas Flenø Mikaelsen har inviteret Silje, Nina og Amalie på i denne uges "Bachelor".

Efter de har malket geder - eller er det får? - og mødt hans barndomsven, Emil, afslører han ved sandhedsfrokosten den efterfølgende dag, at han godt kunne blive forelsket i præcis de tre kvinder.

Annonce

- Det er nogle dejlige kvinder. Det er nogle kvinder, som virkelig har vakt min interesse, siger Nicklas Flenø Mikaelsen til SE og HØR.

Men ved afsløringen er det bestemt ikke alle af de resterende kvinder, der sætter pris på hans ærlighed. For er der så overhovedet en grund til, at de stadig er med i "Bachelor", hvis de ikke længere har en chance for at slå benene væk under ham?

Annonce

- Måske har min rose ikke så stor betydning, siger Lene, mens Jeamilla stemmer i:

- Det er virkelig underligt at sige. Man har nærmest snævret det ind til tre.

Over for SE og HØR forklarer Nicklas, at han forud har stillet et krav til kvinderne, der gør, at han lægger svesken på disken.

- Det, man ikke ser til sandhedsfrokosten er, at jeg lige forinden har bedt dem alle om senere i aften at bekende kulør, så vi kan komme videre.

Intet kan skabe små gnister som at malke en ged sammen.
Intet kan skabe små gnister som at malke en ged sammen.
 Foto: TV 2

- Det kan jeg ikke bede alle om, hvis jeg ikke selv træder frem. Alt andet vil være unfair.

Tænker du over, hvordan det må være for de andre at få den besked?

- Jeg tænker over det, det kan du tro. Men jeg siger også, at det er mit favoritfelt - det er ikke, fordi døren er smækket bag mig. Jeg er blevet bekræftet de seneste uger i, at tiden er sigende: To timer på en ny date, så kan man tænke "wow, hvad skete der lige der?". For man lærer ikke hinanden at kende over dage, uger, måneder, men seriøst timer dernede.

Efter to uger smider Nicklas Flenø Mikaelsen en bombe, da han bliver spurgt, om han kan forelske sig i nogen af kvinderne, og han nævner Silje, Nina og Amalie.
Efter to uger smider Nicklas Flenø Mikaelsen en bombe, da han bliver spurgt, om han kan forelske sig i nogen af kvinderne, og han nævner Silje, Nina og Amalie.
 Foto: TV 2

Ifølge Nicklas Flenø Mikaelsen er det altså stadig muligt for andre end Silje, Amalie og Nina at vække stærke følelser hos bacheloren. Lige nu er det dog hans favoritfelt og dem, han ved sandhedsfrokosten ser som nogen, han kan blive forelsket i.

- Jeg kan sagtens forstå, at nogen føler, de sidder tilbage som et stort spørgsmålstegn, men jeg kan heller ikke sige A uden at sige B. Jeg kan ikke forvente, at de viser kulør, hvis jeg ikke selv kan give det mindste.

Det siger kvinderne

SE og HØR har i ugens løb været i kontakt med to af Nicklas' udvalgte kvinder.

I podcasten "Af banen" fortæller Silje, hvordan det var at høre hans ord ved sandhedsfrokosten.

- Først og fremmest kan jeg godt forstå, at kvinderne reagerer på det. Hvis jeg ikke var i en af de top tre, havde jeg også tænkt: ”Hvad laver jeg så her, hvis du allerede har indsnævret dit felt, så er jeg jo bare fyld?”. Jeg kan godt forstå, at de synes, det er nederen.

- Personligt blev jeg glad for det. Jeg synes også, at vi havde haft en rigtig, rigtig god fiskedate, og jeg var også meget glad for at komme med på den date, hvor vi mødte hans bedste kammerat Emil, som han også havde fortalt om på fiskedaten.

Nina er enig med Silje. Til SE og HØR siger hun:

- Det er meget bekræftende at høre. Det gjorde mig glad. Jeg synes også, det er en vild udmelding foran alle damerne. Han får vist bare sagt, hvad han tænker. Det er på sin vis fint, men nok ikke gennemtænkt. For mig eget vedkommende er det en fin udmelding.

- Det giver den ekstra bekræftelse af, at jeg ikke er fuldstændig off i mine egne tanker.

- Men jeg ved godt der, at hvis han nævner os tre, er det et stærkt felt, jeg er oppe imod. Det er jeg også bevidst om.

Det hedder ikke sandhedsfrokost for ingenting. Nicklas Flenø Mikaelsen får helt ærligt fortalt, hvem af kvinderne, han tror, han kan få følelser for.
Det hedder ikke sandhedsfrokost for ingenting. Nicklas Flenø Mikaelsen får helt ærligt fortalt, hvem af kvinderne, han tror, han kan få følelser for.
 Foto: TV 2
Annonce

Sponsoreret indhold