Annonce
Kendte11 timer siden

Sangeren Jada er gravid: - Sorry, for fanden

Den danske sangerinde venter sit andet barn, men det betyder, at hendes fans må vente lidt endnu, før de får hendes næste album at høre
Jada skal være mor til to.
Jada skal være mor til to.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Jada smider millioner efter nyt hus: Her skal hun bo

Den er god nok.

Jada er gravid, som mange har spekuleret i, siden hun mandag aften antydede det kraftigt i et opslag på Instagram, hvor hun teasede for et nyt nyhedsbrev.

Og i det fortæller hun sine fans, at hun rigtigt nok venter endnu et barn.

- En ting jeg lige må nævne er, at jeg udover at lave album også er gravid med mit andet barn. Det er vildt nok! Så der går nok lidt tid, inden det album kommer. Sorry for fanden, men det skal nok komme, skriver Jada og lover, at albummet kommer.

- Som jeg skriver disse linjer, er jeg nødt til at stille spørgsmålet: er jeg den danske Rihanna? Vil jeg nogensinde udgive mere musik, eller vil jeg bare blive ved med at gro og føde børn i en uendelighed? Tiden vil vise, hvad der kommer til at ske, men seriøst, albummet kommer.

Annonce

Hun vil dog ikke sige, hvornår det sker. Men i øjeblikket tilbringer hun sin tid med at skrive ny musik og være i studiet.

Jada blev i slutningen af 2023 mor for første gang.

Det var dog ikke en graviditet helt uden problemer.

Grundet komplikationer i forbindelse med graviditeten blev Jada nødsaget til at aflyse flere planlagte koncerter.

Forhåbentlig bliver dette forløb noget lettere for hende, men ny musik må man altså vente lidt på.

Annonce

Sponsoreret indhold