Slut med Sarah Grünewald i "Spillet": - Jeg ser ikke mig selv i det

LÆS OGSÅ: Shaka Loveless og kæresten venter barn
Havde du glædet dig til at se Sarah Grünewald i panelet i TV 2-programmet "Spillet", er der desværre ikke gode nyheder.
Den 41-årige tv-vært er nemlig færdig programmet. Det fortæller hun til SE og HØR og den fremmødte presse fredag aften ved ELLE Awards 2025 på hotel D'angelterre i København.
- Første sæson var ikke sådan noget, jeg brød mig vitterligt meget om. Jeg synes, det var rigtig dejligt at være panel, og jeg var i enorm godt selskab.
- Men det her med, at vi skal sidde og spise popcorn, mens vi ser menneskeeksperimenter – hvordan man kan lave en lavstatus og en højstatus på rig og fatteri og mobberi.
- Det er ikke noget, jeg har lyst til at inspirere nogen med. Jeg synes, vi lever i en verden lige nu, hvor vi måske trænger allermest til bare at lave noget fjernsyn, der kan inspirere os til at blive bedre, lyder det fra Sarah Grünewald.
Hun mener, at man ikke bør vise, hvor "frygteligt" vi mennesker har det, når vi bliver pressede.
Hvorfor sagde du så ja til at være med i første sæson?
- Jeg vidste ikke, hvad det var for at være helt ærlig. Det er ikke fordi, at jeg ikke bryder mig om formatet, fordi jeg ved, at der er mange, der holder af det.
- Men jeg ser ikke mig selv i det. Jeg ser ikke mine værdier i det, fortæller Sarah Grünewald, der ikke fortryder, at hun sagde ja til at medvirke i TV 2-programmet.

I "Spillet" kæmper 12 danske kendisser i et socialt spil om penge, magt og relationer.
Influencer og iværksætter Irina Olsen, tv-vært Anna Lin og skuespiller Vicki Berlin var blandt de kendte ansigter, som var med i første sæson.