Annonce
Kendte7 timer siden

Timm Vladimir og kæresten: Derfor flytter vi ikke sammen

Timm Vladimir og kæresten nyder livet - men der er ingen planer om, at de skal rykke sammen under fælles tag
Timm Vladimir og Annemette Holtz nød en lørdag på Bogforum.
Timm Vladimir og Annemette Holtz nød en lørdag på Bogforum.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Vild rekord i "Den store bagedyst"

I sommer viste en lykkelig Timm Vladimir sin nye kæreste, Annemette Holtz, frem, og lørdag tilbragte de to tid sammen til Bogforum i København.

Her fik SE og HØR en snak med parret, der ganske enkelt bare nyder livet.

- Hvis du tænker på at flytte sammen og sådan noget, så er der ingen udvikling, lød det med et grin fra "Den store bagedyst"-værten, inden kæresten tog over.

- Vi laver bare to forskellige liv, siger erhvervskvinden, der til daglig bor i Vedbæk, hvor hendes barn går i skole, mens Timm Vladimir bor på Nørrebro.

Og parret har på ingen måder travlt med at få det hele til at passe ind.

Annonce

- Det er ikke, fordi det passer på den måde, og det passer os faktisk også fint nok. Så mødes vi, når det passer, og nu har vi en dejlig weekend her uden børn, lød det fra Timm Vladimir.

"Den store bagedyst"-værten kunne desuden fortælle, at han er i gang med at skrive en burgerbog med sin søn.

- VI har udviklet alle burgerne sammen. Nu er han så taget på efterskole, og så sidder jeg også skriver alt det kedelige ned, lød det med et grin fra Vladimir, som i øjeblikket er aktuel med en ny sæson af hitprogrammet på DR1.

Annonce

Selvom "Den store bagedyst" efterhånden har kørt i mange sæsoner, er seerne på ingen måde blevet trætte af programmet, viste de nye seertal for nylig.

- Det er en fed sæson i øjeblikket, og der er jo sygt mange seere på det. Det er vildt nok, at der stadig er så mange efter alle de år, sluttede Timm Vladimir, som ved, at der i hvert fald kommer yderligere én sæson.

Annonce

Sponsoreret indhold