Annonce
Nyheder6 timer siden (opd. 6 timer siden)

Kan indeholde gummi og metal: Tilbagekalder pulversovs

Produktionsfejl på fabrik er skyld i, at pulversovs tilbagekaldes. Produktet kan indeholde metal og gummi
Det er denne pulversovs Sauce Champignon fra Knorr, der tilbagekaldes.
Det er denne pulversovs Sauce Champignon fra Knorr, der tilbagekaldes.
 Foto: Fødevarestyrelsen
Annonce

Pulversovsen Sauce Champignon fra Knorr tilbagekaldes, fordi der er en risiko for, at der er små metalstykker og gummi i produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en tilbagekaldelse.

Sovsepulveret er solgt i Netto-butikker landet over fra 5. november, lyder det.

- På grund af en produktionsfejl på fabrikken er der risiko for små stykker metal og gummi i produktet, skriver styrelsen i tilbagekaldelsen og tilføjer:

- Metalsplinter i produktet udgør en potentiel sundhedsrisiko, da der kan opstå skader i mund, svælg og i mave-tarm-kanalen.

Produktet kan kendes på sin sidste anvendelsesdato, der er sat til april 2027.

Annonce

Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.

Hvis man har spørgsmål til eventuelle symptomer, skal man desuden kontakte egen læge eller vagtlægen, lyder opfordringen.

Sovsepulveret er solgt i Netto-butikker landet over fra 5. november, lyder det.
Sovsepulveret er solgt i Netto-butikker landet over fra 5. november, lyder det.
 Foto: Fødevarestyrelsen
Annonce

Sponsoreret indhold