
Efter kæmpe penis-afsløring: Pornoside klar med vildt tilbud til Matt Kalil

LÆS OGSÅ: Haley Kalil begrunder skilsmisse: Hans penis var alt for stor
De har været fraskilte i tre år, men nu har Haley Kalil sikret eksmanden, Matt Kalil, en ganske god deal. Hvis han altså ønsker at tage den.
For nylig afslørede hun nemlig, at den tidligere NFL-stjernes enorme penis var et stort problem i løbet af parrets ægteskab.
Og den påstand vil CamSoda gerne have bekræftet.
Derfor står de nu klar med 300.000 dollars - godt 1,9 millioner kroner - hvis han vil vise den frem for deres brugere.
Det skriver TMZ, som har fået det bekræftet af firmaets vicedirektør Daryn Parker, som gerne vil have den tidligere sportsstjerne med som frontfigur "big confidence"-kampagne.
- Kampagnen hylder mænd, der kan grine af sig selv og stå ved sig selv, og gøre virale øjeblikke til en styrke, lyder det blandt andet i opfordringen til Matt Kalil.
Det hele startede tidligere på ugen.
Den tidligere Sports Illustrated-model Haley Kalil fortalte ifølge People i en livestream på Twitch med den kendte streamer Marlon Garcia om eksmanden størrelse.
- Vi prøvede alt. Det var umuligt uden at ende i tårer, fortæller hun og viser med underarmen, hvad vi har med at gøre.
- Det var som to dåse-colaer stablet ovenpå hinanden. Måske endda tre, forklarede hun.
Hun tilføjede, at hun opsøgte både læger og psykologer for at finde en løsning - alt sammen uden held.
Derfor gik de fra hinanden i 2022.
Matt Kalil er siden blevet gift igen.
Det blev han i 2024 med modellen Keilani Asmus.
Matt Kalil spillede i NFL fra 2012 til 2019. I 2012 blev han udnævnt til sæsonens Pro Bowl-kamp.
