
Ghita Nørby: Nøgenbilleder blev stjålet hver eneste dag

LÆS OGSÅ: Ghita Nørby: - Jeg glæder mig til at dø
Ghita Nørby har haft en lang række roller på både film og scener rundt omkring i Danmark.
Men lørdag var det blandt andet en rolle på Det Ny Teater, hun mindedes, da hun til Bogforum i Bella Center Copenhagen var på scenen til en snak med Clement Kjersgaard.
Til rollen var hun udelukkende iført et net og to dutter, som skjulte de sidste detaljer på den ellers ganske nøgne krop, kunne hun fortælle til publikum.
- Sådan var jeg på scenen ret længe, fortalte Ghita Nørby sin rolle i stykket, der omhandlede en havfrue, som kom op på land.
Rundt omkring på teateret hang der plakater og billeder fra stykket.
Men de fik ikke lov til at hænge der ret længe.
- De blev hugget. Hver eneste dag, lød det fra Ghita.
- Det var en stor udgift, sagde hun til publikums store morskab.
Kort efter var det dog Ghita Nørby, der brød ud i latter, da Clement Kjersgaard spekulerede lidt over, hvad de billeder mon ville være værd i dag.

Der er ingen tvivl om, at 90-årige Ghita Nørby er en legende i den danske skuespillerbranche, og derfor er det heller ikke overraskende, at hun er en del af Mikael Bertelsen-konceptet "Det sidste ord".
De to har allerede optaget snakken, men hun føler, at det er så længe siden, at hun gerne vil lave en ny optagelse. Det kan du læse om herunder:
