Annonce
Streaming5 timer siden

Mor i militæret: Birgitte Hjort som koldblodig killer

Derhjemme er hun rolig mor i en kernefamilie – men før ”Oxen”-rollen måtte skuespillerdarlingen både lære at slå fra sig og skyde med skarpt
Formen blev ekstra god, da 43-årige Birgitte Hjort Sørensen for et år siden skulle spille Kajsa i anden sæson af ”Oxen”.
Formen blev ekstra god, da 43-årige Birgitte Hjort Sørensen for et år siden skulle spille Kajsa i anden sæson af ”Oxen”.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Martin Høien, Hanne Juul, TV2
Annonce

Stærke arme og et sikkert skud kendetegner Birgitte Hjort Sørensen i rollen som Kajsa i TV 2-serien ”Oxen”.

Og derfor måtte den 43-årige skuespiller har været i skarp træning, inden rollen.

– Jeg har trænet med en tidl. militærmand. Det har været hardcore vægttræning – og så har vi selvfølgelig også fået skydetræning, fortæller Birgitte Hjort til SE og HØR.

Hendes karakter er ikke bange for at kæmpe og dræbe i serien, og hun skyr ingen midler for at nå sine mål.

Optagelserne til ”Oxen” foregik sidste efterår i både Danmark og udlandet.
Optagelserne til ”Oxen” foregik sidste efterår i både Danmark og udlandet.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Martin Høien, Hanne Juul, TV2

Derfor har hun også lært kampsport og stuntteknikker i sin forberedelse til rollen.

– Det er fedt. Jeg kan virkelig godt lide det, og det er dejligt at komme i god form plus det overskud man får af det, erklærer Birgitte om de sidegevinster, som rollen har givet.

Annonce

Selv om hun privat hverken er lige så kamplysten, kontrolleret eller en iskold morder, var hun fascineret af den måde Kajsa kan kontrollere sig selv og sine omgivelser.

– Det er lidt ligesom at være barn og lege røver og soldater. Stuntarbejdet er næsten som en dans, hvor man skal lave en koreografi, for man skal vide, hvornår den anden gør hvad, så det kan se spontant ud, siger hun om de mange kampscener hun har i serien.

I privaten er der meget mere ro på.

https://imgix.seoghoer.dk/20251107165113-ae010283-d8a3-40e0-84c9-7542ead39641/441ad789-7395-4bb3-aa44-82c268e51501.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth, Martin Høien, Hanne Juul, TV2

Skuespilleren flyttede for et år siden til Brønshøj med sin mand og deres to døtre på fem og syv år.

Annonce

– Vi havde brug for at komme tættere på byen. Vi boede ude på landet – og det var for svært for os at få logistikken til at gå op i en højere enhed, forklarer Birgitte Hjort, som nyder, at de i dag har cykelafstand til det indre København.

Udover at være mor til to og en eftertragtet skuespiller, er Birgitte også i gang med en diplomuddannelse i ledelse indenfor film og tv.

Annonce

– Jeg er færdig om et års tid. Under optagelserne til ”Oxen” havde jeg svært ved at komme til selve undervisningen, så der kunne jeg studere selv, skrive opgave og gå til eksamen, forklarer Hjort’en.

I anden sæson af ”Oxen” er der stadig masser af mord – og Birgitte Hjorts karakter Kajsa skyder gerne med skarpt.
I anden sæson af ”Oxen” er der stadig masser af mord – og Birgitte Hjorts karakter Kajsa skyder gerne med skarpt.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Martin Høien, Hanne Juul, TV2

Hun begyndte på uddannelsen i forbindelse med, at hun blev valgt ind i bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund, men hun kan allerede nu mærke, at den også kan bruges i hendes arbejde.

Annonce

– Jeg kan se min egen arbejdssituation i en anden kontekst og kan se, at gud, hvis vi gjorde sådan, så kan man faktisk løse det problem, så jeg synes, jeg lærer, hvordan man kan forbedre vilkårene ude på arbejdspladserne, siger ”Oxens" koldblodige killer.

Forårets kunstnerbal var Birgittes første.
Forårets kunstnerbal var Birgittes første.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Martin Høien, Hanne Juul, TV2

Bal på slottet: Lancier i kage

I foråret blev Birgitte Hjort inviteret til kunstnerbal hos kong Frederik og dronning Mary.

– Det var en stor oplevelse. Jeg var meget beæret over at blive inviteret. Det er noget ganske særligt at være til bal på slottet, erklærer den populære skuespiller.

Her sad hun til bords med sin ”Oxen”-kollega Ellen Hillingsøs mand, inden det gik løs på dansegulvet.

– Vi dansede lancier. Og det har jeg ikke gjort, siden jeg blev student, så jeg havde lige lavet et lille ”brush up”.
Det vidunderlige ved lancier er, at det er en elegant dans – og så går det helt i kage til sidst, siger Birgitte og griner

Annonce

Sponsoreret indhold