Jonatan Spangs ekskæreste Paulina Lykke reagerer: - Jeg er ikke chokeret

LÆS OGSÅ: Bookingbureau afslørede møde om Jonatan Spang: Nu er han fjernet
Tidligere i dag kunne Ekstra Bladet afsløre, at yderligere tre kvinder har anmeldt Jonatan Spang, så der nu er fem kvinder i alt.
Den historie kommer overhovedet ikke bag på Joantan Spangs gamle flamme Paulina Lykke.
Det skriver hun i en story på Instagram.
Her deler hun artiklen fra Ekstra Bladet, hvortil hun blandt andet skriver:
"Personligt er jeg ikke chokeret. Jeg sender al min kærlighed og respekt til fem af de modigste kvinder lige nu," skriver hun og fortsætter:
"At så frem kræver mere, end de fleste forstår."
Hun skriver også, at "sagen kommer til at rulle". Om hun mener, at flere i fremtiden vil stå frem, står hen i det uvisse.
Paulina Lykke stritter også med sin midterste finger mod de, der ikke tror på ofrene.
"De mennesker, der lige nu vælger ikke at tro på ofrene, kommer forhåbentlig til at sidde tilbage med en knude i maven over deres egne ord."
Paulina Lykke og Jonatan Spang flyttede sammen i marts måned 2014.
Allerede i januar måned året efter flyttede de fra hinanden, og hun har tidligere beskrevet deres forhold som en tid med "gamle traumer".

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Paulina Lykke, men det har ikke været muligt.