Linie 3 er lukket: Preben bli’r ved, men ...

Det er 46 år siden, han sammen med Linie 3 bragede ind i danskernes bevidsthed.

Og står det til Preben Kristensen, kommer vi til at se meget mere til ham.

For selv om alderen har sneget sig op på 72 år, hvor man uden dårlig samvittighed kan læne sig tilbage i divaneseren og nyde sit otium, så vil han blive ved med at stå på de skrå brædder.

Det slår han fast, da SE og HØR møde ham.

– Så længe jeg stadigvæk kan huske de replikker, jeg skal sige – og så længe jeg kan kan stå på benene, ja, så bliver jeg ved, slår Preben fast, og tilføjer:

– Jeg kunne have været pensionist for fem år siden. Men det er der er for meget liv i kadaveret til. Der er nye roller og nye spændende ting, smiler den folkekære fyr.

Mens teater- og tv-rollerne – senest i ”Sygeplejeskolen” – stadig lokker, lukker Preben næsten døren helt for mere Linie 3.

Med et lille forbehold.

– Jeg vil ikke udelukke, at vi kommer til at stå på scenen sammen igen, men at lave et nyt show, det tror jeg ikke, slår Kristensen fast.

Sammen med Anders Bircow og Thomas Eje har manden på fløjen igennem årene fået publikum til at skraldgrine – ligesom trioen igen og igen har gjort det backstage.

– Selvfølgelig savner jeg det. Det var da en fantastisk stor ting i mit liv.

Det, vi har sammen, er unikt. Og nogle gange, når det bliver genudsendt, så kigger jeg på lidt af det, og så sidder jeg egentlig og glæder mig, for det kan jeg egentlig godt tillade mig at være lidt stolt af, mener Preben fuldt berettiget.

Og netop stoltheden forhindrer ham i at lave et nyt show med de to andre.

– Altså for mig er tiden løbet fra det. Jeg kan ikke se mig selv i det, for hvis vi laver det, så skal det laves ordentligt.

Og så skal det være lige så stort, som det var dengang. Og det er alt for uoverskueligt.

Så vil jeg hellere bevare det, som det er. Man skal jo også tænke på forberedelserne – plus det at stå i to timer uafbrudt på scenen.

Jeg er jo ikke 70 længere, joker den lune skibonit.

Mødtes i svingdøren

Han og ægtemanden Søren Hedegaard behøver da heller ikke at bekymre sig om det økonomiske.

Begge har trods alderen rygende travlt. Så travlt, at det ind i mellem kan være svært at nå at ses.

– Nogle gange er det lidt svært at få tid til at mødes, ja. Men der har vi jo fundet et system gennem årene.

Der har været et tidspunkt i vores liv, hvor der har været meget mere arbejde, end det er nu. Hvor jeg har været på tour og sådan, og Søren har været ude at rejse, hvor vi så lige mødtes i svingdøren.

Men vi har mere tid sammen nu, end vi havde, da vi var yngre. Det er der ingen tvivl om, fortæller Preben.

Kattelem for vovse

Selv om der altså er lidt mere ro på hjemme hos Preben og Søren, så har de ingen planer om at få en ny gravhund, som de ellers elsker i en sådan grad, at da Preben Kristensen for nylig ankom til Lauritzen-prisen, havde han en gravhund på sin jakke.

– Vi fik faktisk tilbudt en gravhund, da Pluto døde, men der var vi begge så stressede, at det ikke var en mulighed.

Og der er jo også det, at når man har nået en vis alder, så vil man dø før hunden, ikke? siger han og åbner dog en kattelem for, at beslutningen kan ændres.

– Hvis der pludselig står én og banker på med en hund, så tror jeg, det bliver meget svært at sige, at her må du ikke være, lyder det med et dyrevenligt smil.