Annonce
Reality10 timer siden

Nicklas Flenø afslører kysseregel i “Bachelor”

Nu afslører Nicklas Flenø, at han har lavet en regel med sig selv, der får betydning for, at Lene må undvære et kys på ugens date i “Bachelor”
Nicklas Flenø Mikaelsen er på date med Lene i "Bachelor", men der er helt tørt på kyssefronten.
Nicklas Flenø Mikaelsen er på date med Lene i "Bachelor", men der er helt tørt på kyssefronten.
 Foto: TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: "Bachelor"-Nicklas indrømmer fejl: - Det havde jeg det ikke fedt med

Alt vender sig i Nicklas Flenø Mikaelsen, da han mærker, at Lene hentyder til et kys i tirsdagens afsnit af ”Bachelor”.

Her er ungkarlen på date med den rødhårede bejler, som altså ikke får fugtet læberne af andet end de mimoaser, de sipper til.

Til SE og HØR forklarer han nu, hvorfor Lene må undvære et kys.

- Det er vigtigt at have sig selv med hele vejen, og det er vigtigt for mig at bevare grebet om mit fokus, begynder Nicklas Flenø Mikaelsen.

- Og jeg skal ærligt indrømme: Jeg vidste godt med mig selv, at hvis jeg kyssede med Lene her, så ville der sidde nogle kvinder, jeg nok havde større interesse for, og tænke: ”Er det dét værd at gå og vente på Nicklas?”

Annonce

Nicklas vil med andre ord sørge for at have god samvittighed over for sine andre bejlere.

- Jeg havde i forvejen svært ved at skulle date den ene kvinde efter den anden hver dag. Det er et misbrugt ord, men jeg kæmpede med mit moralske kompas: Hvad er rigtigt at gøre i 2025?

- Jeg synes, kvinderne virkelig fortjener at blive ligeligt behandlet. Jeg kan føle, at det ikke stemmer overens – alt vender sig i mig, hvis jeg skal kysse den ene efter den anden.

Annonce

Men er det ikke en del af præmissen i ”Bachelor”, at man er nødt til at give sig hen for at finde sit bedste match?

- Det er rigtigt, men jeg har også behov for at være til stede. Det skal nok komme med kys, men jeg skal også have mig selv med. Jeg går heller ikke hen og kysser en eller anden på en tur i Føtex. Jeg vil lige lære dem at kende og mærke efter. Der er jeg nok lidt langsom. Måske en snegl, for at bruge det ord igen.

Annonce

Lene er dog langt fra den eneste, der for Nicklas bringer emnet op. Ifølge tv-ungkarlen er omgivelserne nærmest besat af tanken om, at han skal til at bytte mundvand.

- Det fyldte meget på det tidspunkt – et kys var en stor ting. Alt lige fra produktionen til kamerafolk snakkede om det.

- Men jeg blev nødt til at bevare fokus og kontrollen over mig selv.

Annonce

Nicklas Flenø Mikaelsen har dog også selv gjort sig mange overvejelser om at kysse i ”Bachelor”. Og det er langt fra udelukket, at det kommer til at ske.

- Jeg har lavet en regel med mig selv om, at jeg skulle gå all in på at være mig selv og være til stede i nuet. Og hvis det var et kys, jeg følte for, så skulle det til. Det er det regelsæt, jeg har.

Annonce

Sponsoreret indhold