Dansker er mest populære på IMDB

LÆS OGSÅ: Reservatet hædres med seks priser ved prisuddeling i Aarhus
Helt ærligt, kendte du navnet Clara Dessau for en uge siden?
Det var der i hvert fald ikke mange uden for Danmarks grænser, der gjorde, men det er der sandt for dyden lavet om på med hendes hovedrolle i Netflix-serien "Legenden".
Som vi allerede har afsløret, så er serien den mest sete for streaming-tjenesten på verdensplan, og nu er der så en ny milepæl, som rammer Dessau personligt.
Hun er nemlig den mest populære berømthed i verden når man måler på "rising", altså hvor meget hun er steget på ranglisten.
Det er verdens største hjemmeside om film, IMDB, der har rangeret hende målt på deres egen trafik.

Clara Dessau er den 45. mest populære celebrity i verden, hvilket i sig selv er helt åndssvagt flot, men hendes førsteplads på "rising"-listen kommer på baggrund af, at hun skulle flytte sig vanvittige 17.080 pladser for at lande som nummer 45.
Hvad enten den blonde dansker vil det eller ej, så er hun - i det mindste i en periode - nu en af de mest omtalte mennesker i verden.
Heldigvis er kendisverdenen ikke helt fremmed for hende.
Det kan du læse meget mere om her.
I går kunne hun forberede sig lidt på det nye stjerneliv, da hun omgivet af danske a-liste skuespillere måtte på scenen i Aarhus og hente en pris som årets talent for rollen i "Legenden" i forbindelse med den nyetablerede prisuddeling "Series Awards".
LÆS OGSÅ: Reservatet hædres med seks priser ved prisuddeling i Aarhus